Reality blogs

Følg en række af Danmarks største
TV-personligheder - behind the scenes!

Følg med her!

SMS

Du kan nu tilmelde dig Realityportalens SMS-service. På den måde er du altid opdateret på alt inden for den danske realityverden.

Tak for din tilmelding.

Se klip fra dplay.dk



Ung mor jubler: Jeg har fået drømmejobbet

Året er startet godt for ‘De unge mødre’-deltageren.

10. januar 2017 kl.12:00 - Af: Jonas Sand - De unge mødre
(Foto: Privat)

‘De unge mødre’-deltageren Line de Laurent har svært ved at få armene ned i disse dage. 2017 er nemlig startet helt perfekt for den unge mor, som vi mødte i Kanal 4-programmet med ekskæresten Nicki og sønnen Lucas. Hun har nemlig fået arbejde.

– Jeg har fået drømmejobbet i Århus C, hvor jeg skal styre en afdeling med hårextension, negle og eyelashes hos en frisør. Det kan slet ikke beskrives, hvor glad jeg er. Jeg er ellevild. De her jobs hænger sgu ikke på træerne, jubler en lykkelig Line til Realityportalen.dk.

Vi mødte Line sammen med ekskæresten Nicki og sønnen Lucas. (Foto: SBS/Jacob Mydtskov)

– Jeg tilbyder at lave manicure og gelenegle, og så kommer jeg også til at lave eyelash-extension og hårextension. I beautysalonen, jeg skal arbejde i, har vi også valgt altid at køre med rabat til studerende med gyldig legitimation, konfirmander og brude, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor jubler: Jeg skal giftes!

 Tvunget til tidlig start

Den unge mor starter officielt på sit nye job den 2. februar, men det betyder ikke, at hun kan slappe af indtil da. Allerede nu er hun nemlig tvunget til at påbegynde forberedelserne til sit kommende job.

– Der skal bestilles varer og inventar hjem, så der bliver rigeligt at se til. Så vi er nødt til at starte nu, så det hele er klar den 2. februar, lyder det fra den spændte ‘De unge mødre’-deltager.

Men jobbet er ikke det eneste, som Line de Laurent skal fokusere på i løbet af 2017. Sammen med kæresten Jasper er hun nemlig i fuld gang med at planlægge parrets bryllup, der skal foregå næste år, hvis alt går efter planen.

– Vi har ikke ændret året for brylluppet, men måneden kan godt risikere at blive rykket, så vi får mindre stress på, og fordi vi har andre projekter i gang lige nu, som vi begge mener kommer i første række, siger Line og fortæller, at forberedelserne eller går i den rigtige retning.

– De skrider stille og roligt fremad. Vi er enige om det meste, og ellers er vi ret gode til begge to at gå på kompromis eller komme med et helt tredje forslag.

Galleri: Så stor er ‘De unge mødre’-Lines søn blevet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

kommentarer

Skriv et svar

Flere nyheder