Nyeste artikler
Se alle
(Foto: All Over)

Ung mor truer pornogigant: Hold jer fra min sex-video

Vivid Entertainment har fået fat i nogle private optagelser med 'Teen Mom'-stjernen, som langt fra er tilfreds.

‘Teen Mom 3’-stjernen Mackenzie Douthit McKee udgav for kort tid siden en video, hvor hun sang til fordel for diabetes-børn. Men det er ikke den eneste video, som den unge mor har medvirket i, afslører det amerikanske medie TMZ.

Pornogiganten Vivid Entertainment har nemlig fået hænderne på en video, hvor Mackenzie Douthit dyrker sex, og det er den unge mor slet ikke tilfreds i. Derfor har hun fået sin advokat på sagen.

TMZ er i besiddelse af et brev, som advokaten har sendt til pornogiganten. Her advarer advokaten Vivid mod at udgive filmen og fortæller dem, at Mackenzie Douthit har tænkt sig at sagsøge dem, hvis de alligevel gør det.

LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: ‘Teen Mom’-pornostjerne fejrede fødselsdag i bikini

Ikke første gang

Mackenzie Douthit er ikke den eneste deltager fra den amerikanske version af ‘De unge mødre’, som har stået i denne situation. Vivid Entertainment har også udgivet to pornofilm med Farrah Abraham fra den første udgave af ‘Teen Mom’.

Det indbragte den unge mor næste syv millioner kroner i et engangsbeløb, mens hun stadig hiver femcifrede beløb ind hvert kvartal. Spørgsmålet er, om Mackenzie Douthit kan sige nej til sådan et tilbud, hvis hun får det.

Vivid Entertainment vil i hvert fald gøre sit for, at den unge mor kommer i selskab med blandt andet Kim Kardashian, Farrah Abraham og Pamela Anderson, der alle har udgivet sine private optagelser hos selskabet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne springer ud som sanger

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.