Nyeste artikler
Se alle
Martinna fra 'De unge mødre' (Foto: Janus Nielsen)

‘De unge mødre’-Martinna: Sådan gik min fødsel

Nu åbner den unge mor op og fortæller alt om sin anden fødsel.

Da Martinna blev mor til to, foregik det hjemme på stuegulvet i de rolige omgivelser, den unge mor havde drømt om. Nu åbner hun op og fortæller alt om sin fødsel, som hun ellers havde frygtet så meget.

– Lørdag d. 22. oktober kl. 19.30 gik mit vand. Mikkel, Milan og jeg sad inde på Milans værelse og legede på gulvet. Jeg var i uge 39+0. Der kom rigtig meget vand, og jeg gik lidt i panik og begyndte at stamme: “Mikkel, mit vand er gået. Mit vand er gået”. Mikkel rejste sig op og råbte: “YES! Nu kommer Elliot snart ud, Milan!”, skriver Martinna på sin blog, hvor hele fødselsberetningen kan læses.

Martinna samlede sig og fik ringet til sin søster Melanie, som skulle være med til fødslen. Melanie gav besked videre til Martinnas mor, som skulle passe Milan under fødslen, og Martinna fik kontaktet sin fødselshjælper.

Udover at være nervøs for sin fødsel, så havde den unge mor også været bekymret for Milan under fødslen, fordi han aldrig var blevet passet ude om natten før, men han var glad og tog hjem sammen med sin mormor.

LÆS OGSÅ: Martinna flytter sammen med sin søster igen

Fødegangen: Vi kan ikke sende en jordemoder

De næste timer gik stille og roligt, mens Martinna arbejdede med veerne. Omkring midnat var veerne begyndt at tage så meget til, at Melanie ringede til fødegangen, og her blev Martinna ramt af sin største frygt omkring fødslen.

– Jordemoderen inde på fødegangen fortalte mig, at der ikke var nok jordemødre til, at de kunne sende en ud til mig, og at jeg derfor måske blev nødt til at komme ind på sygehuset. Panikken bredte sig, og jeg tænkte, at det nok lige var lidt for sent. Jeg skulle under ingen omstændigheder ud og sidde i en bil nu. Heldigvis ringede hun 5 minutter efter og sagde, at hun havde fundet en jordemoder, som kunne komme ud, skriver Martinna på bloggen.

LÆS OGSÅ: Se Martinnas SMUKKE graviditetsbilleder

Jordemoderen kom efter et par timer, og selvom Martinna næsten ikke ville tro det, så var hun fuldt udvidet og klar til at føde.

– Kl. 02.53 kom den smukkeste lille skat til verden. Han var så lækker, og jeg var ovenud lykkelig. Alle var glade og helt oppe og køre over det lille menneske, som lå på mit bryst. Jeg kunne slet ikke forstå, at det allerede var ovre. Det hele var gået så stærkt, og jeg havde aldrig troet, at det kunne gå SÅ hurtigt. Det var den vildeste oplevelse, og jeg var simpelthen så lettet, skriver Martinna.

Milans første møde med sin lillebror, Elliot (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna afslører: Sådan mødte jeg Mikkel

Vil føde hjemme igen

Martinna er derfor ikke i tvivl om, at hvis hende og Mikkel skal have flere børn, så skal hun have en hjemmefødsel igen. Dagen efter, da Milan vågnede, kom han hjem og mødte sin lillebror for første gang.

– Han var så sød og kærlig overfor ham og har været det lige siden, fortæller Martinna, som er dybt forelsket i begge sine drenge.

Hele indlægget med alle detaljerne omkring fødslen kan læses på den unge mors blog, hvor hun også viser billeder fra fødslen og ikke mindst Milan og Elliots første møde.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna i chok: Sønnen hentet af ambulance

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.