Nyeste artikler
Se alle
Camilla Framnes og Nanna Eliasen fra 'De unge mødre'. (Foto: Janus Nielsen)

‘De unge mødre’-Nanna: Jeg har ingen naturlig skønhed

Der er mange ting, Nanna gerne vil ændre ved sit udseende.

Ønskelisten er lang, når Nanna Ragnhild fra ‘De unge mødre’ skal nævne de ting, hun gerne vil have fikset ved sit udseende. I aftenens afsnit bliver det til en omgang botox i panden og læberne, men hun er klar i spyttet, når hun skal fortælle, hvorfor hun ændrer ting ved sit ydre.

– Jeg føler ikke, at jeg har noget naturlig skønhed, for det ser jeg bare ikke. Jeg har ikke nogle øjenvipper inde under alt det her (makeuppen og de kunstige vipper, red.), og når jeg endelig har, så er der ikke noget farve i. Jeg har heller ikke nogle øjenbryn, forklarer Nanna i programmet.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nanna sletter mindet om ekskæresten

Malucca kan pege fingre

Den unge mor mener ikke, at datteren Malucca tænker over, at hendes mor får lavet nogle ting ved sin krop, fordi hun er vant til det. Men hun frygter alligevel, at Malucca en dag vil ytre ønske om også at ændre noget ved sig selv.

– Det jeg tænker kan have effekt er, at den dag hun, forhåbentlig aldrig, kommer og vil gøre ting ved sin krop, og jeg virkelig ikke er støttende, at hun så kan pege fingre. Jeg ville til hver en tid, prøve at tale hende fra at lave permanente ændringer, fordi jeg synes, hun er perfekt, fastslår Nanna overfor Realiyportalen.dk og fortsætter:

– Men jeg forstår jo godt, hvorfor man gør det, og samtidig er min holdning også, at man har det her ene liv. Hvis man er utilfreds eller kunne blive gladere ved små ændringer, ligesom længere hår, lidt større læber eller de større ting som at få lavet større bryster, så skal man da også gøre det.

Nanna fortæller i programmet, at hun gerne have større bryster, gerne vil tabe sig, have lavet et brazilian buttlift og på et tidspunkt vil hun også gerne have lavet sin næse. Få en forsmag på aftenens program herunder, og se med i aften kl. 20.00 på Kanal 4.

LÆS OGSÅ: Nanna og Ditlev afslører: Sådan er vores forhold i dag

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nanna sletter mindet om ekskæresten

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.