Nyeste artikler
Se alle
Silverbacken med en fjer på

Det er næstsidste uge på hotellet, så kun otte afsnit mere, og så skal jeg igen til at finde på ting at snakke med min kæreste om. Hvad har hun overhovedet lavet de sidste ugers tid?!

Michelle finder det virkelig urealistisk, at hun er nået så langt. Og derfor er hun også fokuseret, for hun skal bare nå frem. Og så er det lige meget, hvem hun stikker i ryggen, siger hun. Jeg vil dog anbefale, at hun stikker en med tynd hud, for ellers tror jeg ikke på, at hun har kræfter nok i sin splejsede krop til, at kniven trænger igennem.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Paradise’-blogger går i kødet på deltagerne: De skal kunne tage noget pis!

Aldrig tal til folk, inden de har fået kaffe

Til morgenmaden spørger Sandra pigerne, om de har sovet godt og får intet svar, bortset fra et mumlende ”Mm”. Så spørger hun, om de er spændte, og igen kommer der intet svar, for du skal ikke forstyrre de her damer, før de har fået deres kaffe. På den måde minder de om mig.

Der kommer et brev, og Patrick synes, at det skal da åbnes, for han kender godt til, hvordan post fungerer. Brevet fortæller, at drengene skal gå på et hotelværelse og pigerne på et andet. Af en eller anden grund får det folk til at råbe ”WHAT!?”, bortset fra Mathias, der bare håber, at der vil være en røvfuld bajere dernede. Og måske en duftfrisker, for der må efterhånden stinke af bordel på de fleste af værelserne.

På Leal finder pigerne endnu et brev, og det får Olivia til at sige ”Oh fuck shit” for der står sikkert i brevet, at pigerne skal bestemme noget omkring fyrene eller noget fyrene skal bestemme om pigerne, og noget så ukonkret er da forstyrrende.

Pigerne skal vælge, hvem af fyrene der er den mest magtfulde. På Cosmos står der det samme i fyrenes brev, bare med modsat fortegn.

Hos pigerne diskuteres der, om det er Mathias eller Patrick, og Michelle taler Patricks sag, for han har mange kort på hånden, og så har han ”vist meget”. Ja, han har i hvert fald vist hende ”meget”.

Fyrene griner af, at det i hvert fald ikke er Caroline, men så nævnes der også Sandra og Christina Maria. Igen tales der om, at Christina Maria har ”vist meget”. Og her mener fyrene helt klart, at hun har smidt tøjet. Hun har den magt at gøre fyrene liderlige. Seriøst, de aber kunne blive liderlige af at kigge på vasketøj, hvis det blafrede lidt frækt i vinden.

LÆS OGSÅ: Noget med Nikita Klæstrups patter!

Hellere tabe end at være gul

Fyrene stiller sig op overfor pigerne, og Michelle erklærer, at de har haft svært ved at blive enige. Patrick bliver valgt som mest magtfulde fyr, og det er Mathias ikke så imponeret af, for Patrick er bare den, der kæfter mest op.

Joaquin fortæller nu, at fyrene hurtigt blev enige. Michelle synes, at hun må være den mest magtfulde, for hun er god til at manipulere med folk. Hun glemmer dog, at hvis man er dygtig til at manipulere, så opdager folk det ikke. Derfor er hun også skuffet over, at fyrene vælger Christina Maria, for Christina Maria har bare ”stået steder, der også har stået andre”. Som i køen til toilettet?

Christina Maria håber på, at det at være mest magtfuld, er noget godt. De andre piger håber, at det ikke er noget godt.

Nu kommer endnu et brev, og de har fået mere fysisk post på en formiddag, end jeg får på et år. I brevet står der, at Christina Maria og Patrick nu er høvdinge for hver sin stamme, og de skal skiftes til at vælge, hvem der skal være med i deres stamme. Åh gud, jeg har dårlige minder om den slags udvælgelser.

Christina Maria spørger, om hun må vælge rød som sin stammefarve, og så siger Patrick ”Ok, men så vælger jeg også først!” og fordi Christina Maria er så magtfuld siger hun ikke noget til det.

Patrick skal vælge en pige, og han vælger Michelle, hvilket chokerer hende, for Patrick står med Olivia. Men Patrick vil gerne give indtrykket af, at alt ikke er fryd og gammen mellem ham og Olivia. Hvilket er smart, men han har bare ikke sagt det til Olivia, så hun er skidesur.

Christina Maria vælger Joaquin, Patrick vælger Frederik, Christina Maria vælger Olivia, Patrick vælger Sandra (hvilket pisser Caroline af, hvilket er derfor, Patrick ikke valgte hende). Mathias ender hos Christina Maria, Kian ender hos Patrick og så vælger Christina Maria Caroline, og det er ikke en særligt fed følelse at blive valgt sidst. Det kender jeg naturligvis ikke noget til. Host host!

LÆS OGSÅ: Tænk at præster kan være SÅ liderlige!

Los Animales Amarillos … burde de hedde

Christina Maria vil vælge et stammenavn, og det skal lyde mega farligt, og så skal det hedde noget med ‘rød’. Åh gud, det bliver svært. Hvis der da bare var hundredevis af ondskabsfulde organisationer og lignende der hed noget med rød! Caroline spørger, hvad rød hedder på tysk, og Christina Maria siger ”Vi skal sgu da ikke hedde noget på tysk!” og så foreslår hun selv ”Dæ Ræd Cainibals” og ”Ræd Rambos” og ender på ”Los Tomatos”. Christina Maria er dog i tvivl om, om det er spansk eller mexicansk.

Det går heldigvis endnu værre hos den gule stamme, der, via Joaquin, finder ud af, hvordan man siger ‘gul’ på spansk. Dermed ender de på navnet ‘El Amarillos Animals’, hvilket de selv tror, betyder ‘De Gule Dyr’. Men ‘El’ er jo for helvede ental. Og adjektivet skal sættes efter substantivet. Am I right, people!? I ved, hvad jeg mener. Hold kæft, jeg håber, de får det tatoveret, inden de opdager fejlen.

Men nu skal Frederik altså have en ryg-massage af Olivia, så der er ikke tid til at hænge sig i grammatik. Olivia synes bare, det er drønlækkert at få lov til at massere Frederik, selv om han åbner på at sige ”Jeg skal lige tørre sveden af ryggen”.

Alle ligger nu og sover middagslur, og Patrick keder sig. Så han går rundt og hælder creme på dem. Han synes det er hamrende sjovt at se, når de vågner og ”tørrer cremen ud i ansigtet”, selv om han hældte cremen på Kians fødder. Altså, Kian er smidig, men helt ærligt.

Patrick kan næsten ikke lade være med at fnise højlydt, imens han smører creme på Olivias lår. Det vækker dog Frederik, og så tænker Patrick hurtigt og lader som om, han bare gør det, fordi Frederik har så tør hud.

Han sniger sig også ned og putter creme på Carolines ben, men pludselig smækker døren, og så er Patrick nødt til at gemme sig, imens Caroline panikker og råber ”Hva’ fuck er det her!?”, fordi hun lige til en afveksling overreagerer på noget.

Olivia spørger Mathias, om de skal træne, så det gør de. Olivia gør faktisk, hvad hun kan for at bænke nogle kilo. Imens render Caroline rundt i ring om dem og piller ved Mathias, for hun vil gerne være sammen med ham, og så er det lige meget, at hun distraherer en person, der bærer på meget tunge jernvægte, som potentielt kan brække en fod. Haha, hun er så skør.

Hun er bare vild i varmen, så da Mathias lægger sig på maven på sofaen, lægger hun sig ovenpå ham og gnubber sit skridt mod hans røv. Men han spiller kostbar og afviser hende. ”Jeg har kostbar-hatten på i dag” siger han, idet han tager sin kasket af. Så det er ikke den, der er kostbar-hatten.

LÆS OGSÅ: DU har ikke været oppe i MIG!

Stammefest lige som de indfødte gjorde det

Til aftensmaden kommer et brev til Patrick, og det fortæller, at der skal være stammefest. Det betyder enten en masse fjer eller at alle skal stamme, når de taler. ”S-s-s-s-s-s-skal vi kn-knnn-knnnneee-kneeee…” Ja, I forstår, hvad jeg mener. Det var en klasse joke.

Joaquin er fuldstændigt ligeglad med, om Christina Maria er hans høvding, for han vil have den store fjerpragt. Men nej, Christina Maria er høvding, så hun skal have ”høvdingehatten”. Patrick kalder den ”høvdingehjelmen”. Helt ærligt, kalder de så en krone for en ”kongehat”?

Patrick fortæller til kameraet, at han er ”silverbacken”, og han er tydeligvis galopperende fuld, så det lover godt for festen. Han er knaldrød i fjæset. Frederik har røde ører, men det er fordi de andre maler dem.

Caroline er glad for sit kostume, for det er frækt, men desværre er hendes nederdel et lidt for kort klæde, så man kan se hendes baller. Øv bøv, det må gå hende på.

Alle er klar til at høvle drinks, lige som de indfødte amerikanere jo gjorde. Patrick har tildelt alle et dyr, Frederik er blandt andet den liderlige hyæne og Kian er den kravlende bavian. Og så er han ikke imponeret over, at Joaquin er malet som Mel Gibson i ‘Braveheart’.

Alle danser og giver den gas, imens deres makeup stille og roligt begynder at løbe på grund af sveden. Det ville næsten være en skam, hvis der opstod drama. Wink wink.

Patrick er allerede så fuld, at han hænger hen over bardisken, imens Michelle nusser hans hår. Han spørger Frederik, om han er den spyttende kobra eller den slikkende leguan, og Michelle spørger, hvad det betyder. Frederik vil gerne forklare, hvad en leguan er, og Michelle spørger, om det er sådan et stort firben, og Frederik siger ”Nej” selv om det passer. Frederik fortæller, at leguanen har en kæmpestor tunge, og så spørger han, om Patrick må være en leguan overfor Michelle, og det må han vel godt, hun gider bare ikke, hvis det skal være som del af deres åndssvage loge.

Patrick ser snaldret på hende og afslører, at hun allerede har været en del af deres loge-lege, og man ser et flashback til dengang loge-brødrene i ‘Bisp’ aftalte, hvem de skulle bolle.

Det synes Michelle ikke er i orden, og Patrick er ikke lige i humør til at skulle stå til ansvar for det, og han synes bare, at han får skæld ud hver dag. Han synes, at hun bør tage det som en kompliment, at hun bare er en del af en aftalt knaldemission mellem tre handyr.

Michelle fortæller Caroline, at hun er sur over, at hun hele tiden bliver sur på ham, men at hun også er så glad for ham, at hun ikke bare kan lade ham være, selv om hun bliver knust hver eneste aften, og gid der dog var en løsning, og samtidig tisser Caroline.

Oppe i baren afholdes der endnu en gang et af fyrenes lidt voldtægtsagtige bodytequila-ritualer, og det går ud over den stakkels Sandra. Patrick har et hvidt skæg på, og det ligner lidt, at han enten har sniffet coke eller har fråde om munden.

Imens Patrick slikker løs på Sandra, kommer Michelle op i baren. Patrick forklarer, at han lige skal have reddet nogle tråde ud, imens fjeren på hans ”høvdingehjelm” flagrer omkring hovedet på ham. Nu vil Michelle tale med ham, men han er blevet træt af at diskutere. Han mener selv, at han ikke gør andet end at være sød ved hende, og så siger hun, at de skal stoppe det nu. ”For hendes skyld”. Selv om det bare er ham, der ikke gider det der med at snakke om tingene.

Michelle sætter sig og græder med Caroline. Hun forklarer kameraet, at det måske er gået op for hende, at hun er ret glad for Patrick, hvilket svarer til, at hun opdagede, at hun har fem tæer på hver fod. Og så siger hun, at hun måske har taget Patrick lidt for givet. Åh, Michelle, for helvede.

Samtidig forklarer Frederik til Olivia, at Michelle altså ikke må blive ked af det, og Olivia er vist lidt enig med ham, og Frederik kalder det en ”dybdegående” samtale. Og så snaver de. Og det synes Frederik er rart, for han synes, at alt er rart. Og Olivia har et crush på Frederik, fordi han er flot.

Nede på et værelse har Joaquin, Frederik og Patrick en snak om, hvad der skete tidligere, som primært består af grynt og lyde. Men nu skal Michelle sove, så Caroline smider dem ud, for Michelle betyder alt for hende.

LÆS OGSÅ: Justin Bieber checker ind på ‘Paradise’ – næsten da …

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.