Nyeste artikler
Se alle
Foto: Michael Stub

18-årig ‘Bagedyst’-deltager: Laver aftensmaden til hele familien

Mia er så glad for madlavning, at det er hende, der står for aftensmaden til hele familien.

I første afsnit af ‘Den store bagedyst’ brillerede Mia Emilie Persson ved at snuppe mesterbager-titlen. Siden er det gået slag i slag for det 18-årige talent, der faktisk først begyndte at kaste sig ud i bagværk kort før deltagelsen i det populære DR-program på Clausholm Slot i Hadsten.

– Det er mig, der laver aftensmaden derhjemme, så på den måde har jeg fået mine grundlæggende erfaringer, siger 2.g-eleven fra Rungsted Gymnasium. Hun bor i Hørsholm sammen med familien; forældrene, Annitta og Aslaks, samt lillebror, Marcus, 15 år. 

LÆS OGSÅ: Linse tjener kassen: Så meget tager hun for at skrive autografer

Hendes interesse for madlavning begyndte i 12-årsalderen. Og det må tilskrives en tilfældighed, da hverken forældrene eller bedsteforældrene har været inspirationskilden.

– Det begyndte stille og roligt, og er vokset undervejs. Primært har jeg lavet mad, men så fik jeg også lyst til at blive udfordret i det søde køkken. Jeg kan godt lide at lave mine egne opskrifter og sammensætte nye ting, fortæller Mia, der som 14-årig deltog i TV3’s ‘Masterchef Junior’ og som har været i praktik på thai-restauranten Kiin Kiin i København. Under forårets optagelser til bagedysten blev hendes kunnen sat på prøve.

LÆS OGSÅ: Linse tjener kassen: Så meget tager hun for at skrive autografer

– Det har været en vildt fed oplevelse at deltage. Jeg har helt sikkert lært en masse nyt under forløbet. selvom det kan være svært at sætte en finger på præcis hvad. Jeg synes, det har været rigtig sjovt at kaste sig ud i så stort et projekt, og blive udfordret i nye ting. Det blev muligt at få testet nogle anderledes ting af og ikke mindst være så kreativ som muligt, fortsætter hun, der ikke har valgt erhvervsretning.

– Helt ærligt ved jeg ikke, hvad jeg skal beskæftige mig med. Det må tiden vise. Jeg ved bare, at jeg gerne vil ud at rejse efter gymnasiet, siger Mia, der har holdt mange
ferier i udlandet sammen med familien.

– Jeg elsker at rejse og opleve den lokale kultur, smage på maden og finde ud af hvad der er at opleve.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager afslører: Jeg fik taget min mødom på hotellet 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.