Nyeste artikler
Se alle
Foto: Egmonts Historiske Arkiv

40 år med ‘Matador’: Husker du første møde med Korsbæk?

I dag er det 40 år siden, 'Matador' blev vist for første gang.

De fleste danskere, der har alderen til det, kan huske, hvor de befandt sig den 11. november for 40 år siden. De sad foran tv-skærmen og fulgte det allerførste afsnit af ‘Matador’-

Hvor langt er der fra Christianshavn til Korsbæk? Svaret er 315 døgn! Forklaringen på det underlige regnestykke er, at sidste afsnit af tv-serien ‘Huset på Christianshavn’ blev vist i fjernsynet nytårsaften 1977. Og første afsnit af ‘Matador’ fik premiere 11. november 1978 – præcis 315 døgn senere.

De to danske tv-serier er beslægtet på den måde, at Danmarks Radio skulle finde en afløser for den syv år lange serie om beboerne i den slidte christianshavnerbolig, og det blev atter Nordisk Film og Erik Balling, der fik den opgave.

LÆS OGSÅ: Bille Augusts datter gør kometkarriere: Intet pres fra familien

LÆS OGSÅ: Jens Arentzen om ‘Matador’s store succes: Balling var en mester

Balling vidste, at Lise Nørgaard, som havde leveret en del manuskripter til ‘Huset på Christianshavn’, havde en idé om at skrive to romaner om udviklingen i en dansk provinsby fra 1929 og frem til 1970’erne. Men hendes travle journalistiske arbejde havde medført, at hun endnu ikke havde haft tid til at få bøgerne skrevet.

Erik Balling hviskede DR’s daværende underholdningschef, Jørgen Ifversen, i ørerne, at Lise Nørgaard havde gang i noget, der kunne blive til en interessant tv-serie, og sammen fik de to herrer overtalt Lise Nørgaard til at sende dem et udkast til en serie på otte afsnit. Men Balling kunne straks se, at der var basis for mange flere afsnit, hvis man skulle dække den mere end 40 år lange tidsperiode.

LÆS OGSÅ: ‘Matador’-Gustav: Ingen husker mig som ham

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Annette Heick fortæller, hvordan man forbliver gift i 17 år:

LÆS OGSÅ: HUSKER DU? Her er historien om ‘Matadors’ Karin Nellemose

Korsbæk lå i Valby

Jørgen Ifversen skaffede otte millioner kroner – det var mange penge dengang – til produktionen af seks afsnit, hvor man skulle følge Mads Andersen Skjerns ankomst fra Jylland til en sjællandsk provinsby og hans etablering som manufakturhandler samt konflikterne med byens gamle fornemme familier.

Så gjaldt det om at finde en eller flere byer, hvor serien kunne optages, men Erik Balling og hans faste makker, scenografen Henning Bahs, indså snart, at udviklingen i de sjællandske provinsbyer var gået så stærkt, at de umuligt kunne finde en gade, der lignede noget fra før krigens tid.

LÆS OGSÅ: Molly Egelind om travle perioder: Jeg savner min datter

LÆS OGSÅ: Line og Michael lavede hemmelig aftale under ‘Gift ved første blik’

I stedet blev Korsbæk bygget op af plastik og finér hos Nordisk Film i Valby. Det havde den fordel, at man nemt kunne modernisere kulisserne, så Korsbæk kunne udvikle sig, og nogle af bygningerne ændrede udseende.

Nu skulle de rette skuespillere findes. Der blev valgt mange ”sikre kort”, men der var også nogle overraskelser. At den i offentligheden forholdsvis ukendte Jørgen Buckhøj skulle spille Mads Andersen Skjern, kom bag på mange, men Balling havde i sin debutfilm, ‘Adam og Eva’ fra 1953, haft Jørgen Buckhøjs far, Per Buckhøj, med i en af de store roller, og Balling følte sig helt tryg ved at give Buckhøj junior en kæmperolle ‘Matador’.

LÆS OGSÅ: ‘Matador’-Gustav: Ingen husker mig som ham

LÆS OGSÅ: Jens Arentzen om ‘Matador’s store succes: Balling var en mester

Gaderne lå øde

Lørdag aften den 11. november 1978 kunne danskerne så se det første af seks færdige afsnit af ”Matador”. Først hørte man Bent Fabricius-Bjerres smukke klaverstykke, som Erik Balling havde bestilt til serien. Nok havde Fabricius-Bjerre forestillet sig melodien med ledsagelse af symfoniorkester, men det var for pompøst for Balling. Et flygel og komponistens 10 musikalske fingre var nok.

Så fik seerne de første glimt af den søvnige provinsby, kokkepigen Agnes, der morer sig over at se lærlingen Arnold gå tur med manufakturhandler Arnesens hund, og grisehandleren Oluf Larsen, der kommer ind til stambordet i Jernbane Restauranten og spørger tjener Boldt: ”Hvad står den på i dag?”

LÆS OGSÅ: ‘Matador’-stjerne står frem: Jeg blev voldtaget

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne siger nej til ny sæson

Serien fik en blandet modtagelse af avisanmelderne, men tv-seerne elskede ‘Matador’ fra den første dag. Ugen efter, da næste afsnit rullede over skærmen, lå gaderne øde, og sådan fortsatte det.

Da de første seks afsnit var sendt, bestilte Danmarks Radio seks afsnit mere, og så måtte Lise Nørgaard fastlægge hovedlinjerne for serien. Hun kunne ikke selv nå at skrive alle manuskripter, men en række andre dygtige forfattere tog sig af den sag. Lise Nørgaard fik dog alle manuskripter til gennemsyn og skrev dem igennem, inden de blev leveret videre til Erik Balling.

Desværre nåede ‘Matador’ aldrig at føre os helt op til 1970’erne. Handlingen sluttede i 1947. Så mente Erik Balling og Jørgen Ifversen, at det måtte være slut. Serien sluttede på toppen, for selv efter 24 episoder var danskerne ikke spor trætte af ‘Matador’. Og det er vi stadig ikke – her 40 år senere.

LÆS OGSÅ: Derfor skulle Hr. Schwann dø i ‘Matador’

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard om omstridt ‘Matador’-scene: Den findes IKKE!

Vilde seertal

‘Matador’ kunne fra begyndelsen lokke over en million mennesker ind foran tv-skærmene. Men endnu vildere blev det, da serien blev genudsendt.

I 1982 blev sidste episode set af 3,516 millioner seere, og tre år senere satte 9. episode, afsnittet med ”Røde” og Agnes’ bryllup, alle tiders rekord med 3,641 millioner seere. Det var naturligvis før TV 2’ tid.

LÆS OGSÅ: Per Pallesen om ny ‘Matador’: Min datter skal være Agnes

LÆS OGSÅ: HUSKER DU? Her er historien om ‘Matadors’ Karin Nellemose

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.