Nyeste artikler
Se alle
Foto: Kenth G. Madsen

Åbner ny restaurant: Linse er veganer og hader grøntsager

Det kan være svært at være veganer, når man hader grøntsager, men det er der heldigvis råd for.

I fem år har Linse Kessler ikke spist kød, men levet som vegetar. Og i maj tog hun det endelige skridt til at blive 100 procent fri for animalske produkter: Hun blev veganer og indtager ikke mælk, æg og ost – for dyrenes skyld. Ved den lejlighed indstillede hun også rygningen, og det har tilsammen haft den konsekvens, at hun har taget hele 16½ kilo på i vægt.

LÆS OGSÅ: Gunnvør: Jeg er forelsket

– Jeg leder efter erstatninger, der skal fylde depoterne op, og jeg kan ikke fordrage grønsager, så det er blevet svært, erkendte den 53-årige ‘Familien på Bryggen’-stjerne over for HER&NU, da hun søndag gav et smugkig ind i, hvad hendes nye restaurant, ‘Veganski’ på Amagerbrogade i København, kan byde på.

Her inviterede hun til gratis veganske æbleskiver og alkoholfri gløgg samt præsenterede kokken
Joshua, der skal stå for den daglige drift af det lille take-away-sted, hun står bag.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye fyr: Vi skal være sammen resten af livet

– Vi åbner til januar, og hver dag er der en veganer-ret på menuen, lovede Linse, der efter kostomlægningen syntes at have fået meget mere energi end tidligere.

– Så noget må jeg jo gøre rigtigt, mente hun.

Egentlig var det meningen, at Linses restaurant skulle have slået dørene op i efteråret. Men efter et par måneders forsinkelse, fordi hun skulle finde en ny kok, er hun klar til at byde velkommen i det nye år.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: ‘Paradise’-vinder tog vild hævn

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.