Nyeste artikler
Se alle
Foto: Peter Hauerbach

ÅH NEJ! MGP-stjerne i shitstorm

Siden Anne Gadegaard meldt ud, at datteren Fillipa ikke skal i institution, er hun blevet bombarderet med kommentarer.

Siden den 28-årige MGP-stjerne og ‘Til middag hos’-deltager Anne Gadegaard den 25. november meldte ud på Instagram, at hun ved sin barsels ende ikke vil sende 10 måneder gamle Filippa i institution, er det væltet ind med kommentarer i hendes feed.

Årsagen til beslutningen er, at Anne synes, hverdagen i de danske institutioner virker frygtelig. Hvorvidt det er en god beslutning at holde Filippa hjemme eller ej, er der mange, der har en holdning til.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært scorer nyt tv-job

– Jeg har modtaget meget blandede beskeder på Instagram. Mest positive. Men dog også beskeder fra mange, der tror, min datter kommer til at mangle det sociale. Og en enkelt skrev, at min datter kan halte efter de andre på hendes alder, siger Anne til Realityportalen.

– Når det kommer til det sociale, så har små børn ikke brug for at være sociale. De har brug for en mor, far eller primær omsorgsperson. Først når de bliver lidt ældre, er der et behov for det sociale. Men det er jo ikke sådan, at vi skal gå hjemme hver dag og ikke se solens lys. Vi skal mødes med andre og i legegrupper. En helt dag hjemme er for kedeligt.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for Amalie 

Forberedt på hadebeskeder

Den tidligere MGP-stjerne har også modtaget kommentarer som “Er man ikke uddannet indenfor børneområdet og vælger at holde barnet hjemme, kommer det til at gå glip af meget”.

– Jeg vidste godt, at der ville komme mange blandede reaktioner, da det lidt er at bryde normen. Heldigvis bliver det mere og mere normalt at passe sit barn hjemme. Så jeg håber, at det i fremtiden er noget, man vil se mere, da tiden går så stærkt, når de er små. Så det er med at nyde dem. Pludselig er Filippa ude af døren og flyttet hjemmefra, siger Anne.

LÆS OGSÅ: Asta og Oscar: Sådan er vores forhold efter ‘Vild med dans’ 

I radioprogrammet ‘Shitstorm’ på P1, som blev sendt den 30. november,  kan man høre Anne Gadegaard tale om alle de kommentarer, hun har modtaget, fordi hun vælger ikke at sende Fillipa i institution.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjernes søn i slem ulykke

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.