Nyeste artikler
Se alle
Rachel fra 'Årgang 0' (Foto: Janus Nielsen)

‘Årgang 0’-Rachel: Det er svært at være anderledes

Rachel Ellebye har ifølge hende selv være et bekymringsfrit barn, men hun har alligevel det meste af barndommen måtte kæmpe med følelsen af at være anderledes.

Danskerne har fulgt Rachel Ellebyes liv i 18 år, men i aften kl. 20.00 viser TV2 hele historien fortalt af Rachel selv. Rachel husker sig selv som et bekymringsfrit barn med en kærlig og eventyrlysten familie, men det var samtidig en barndom, hvor hun skulle være syv år, før hun kunne bo med sin far.

I programmet i aften bliver der ikke lagt skjul på, at Rachels forældre har store forventninger til, at deres børn klarer sig godt i skolen. Og da Rachel kunne læse allerede inden hun blev fem år, så de ingen grund til at vente med skolestart.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel taler ud om kærligheden: Sådan blev vi kærester

– Du skal starte i skole, og jeg var sådan lidt, okay. Jeg vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle reagere som lille 5-årig pige. Jeg tror, at de fleste børn generelt glæder sig til at starte i skole, men jeg havde ikke tid til at glæde mig, for fredag sagde de, at jeg skulle starte i skole, og så startede jeg mandag, fortæller Rachel i programmet.

Ikke mentalt klar

Rachel startede i skole i november og landede midt i en klasse, som var startet flere måneder forinden.

– Selvom jeg var klog nok til at komme i skole, så var jeg mentalt set ikke klar. Jeg var jo bare blevet smidt ind i en klasse midt i året. Det var overvældende. Hvordan kommer det til at gå, kommer jeg til at passe ind her?

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne har fået nok

Rachel var glad de første skoleår, men det hele ramlede, da hun blev taget ud af de trygge omgivelser, fordi familien flyttede ind til faren, og Rachel måtte skifte skole for første gang.

Få hele Rachels historie i aften kl. 20.00 på TV2, hvor Rachel fortæller, hvordan hun har lært at bruge det at være anderledes til at være en gave.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie: Derfor skal vi ikke have børn nu

LÆS OGSÅ: Så meget ligner ‘Årgang 0’-børnene deres forældre

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.