Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen

Ærlig Kia melder ud: Jeg er lettet over min diagnose

Efter mere end to års udfordringer med psykiske lidelser har 'Kongerne'-Kia nu endelig accepteret sin sygdom.

De sidste par år har været alt andet end nemme for ‘Kongerne’-deltageren Kia Sødergreen. Efter fødslen af sønnen, Marcus, har Kia været indlagt med fødselsdepression og fødselspsykose og har kæmpet for at komme på benene igen.

Det betyder blandt andet, at hun bor på et bosted på Sjælland, hvor hun får den behandling, hun har brug for, men derfor heller ikke så ofte har mulighed for at ses med kæresten og sønnen, der i sommers flyttede til Nordjylland.

LÆS OGSÅ: Trist Kia efter weekenden med familien: Marcus gider mig ikke

Nægtede diagnose

Tilbage i marts kunne man i et Instagram-opslag på Kias profil læse, at hun havde fået stillet en diagnose, hun ikke kunne nikke genkendende til. Hun bad derfor om en udredning, men det blev afvist, og Kia havde svært ved at arbejde med sig selv ud fra en diagnose, hun ikke ville anerkende. Hun mente, hun havde det bedre under den tidligere medicinering, og det pressede hende endnu mere, at kommunen heller ikke ville lade hende bo sammen med Marcus.

LÆS OGSÅ: Ung mor i chok: Nyfødt datter ramt af epilepsi

Siden da har det været meget op og ned, og i september skrev Kia i endnu et opslag, at hun stadig ikke ville vedkende sig sin diagnose, eller offentliggøre den, fordi hun havde mange både vilde og forvirrende oplevelser hver dag. Men det kunne tyde på, at den unge reality-babe endelig går lysere tider i møde. I et Instagram-opslag skriver Kia, at hendes medicin er begyndt at virke, og at hun nu endelig kan fortælle, at det går fremad.

Har anerkendt diagnose nu

Nu har Kia tilsyneladende endelig sluttet fred med sin diagnose. På Instagram fortæller hun, at hun fik til opgave at google symptomerne, og det fik hende til at erkende en diagnose, lægerne for nyligt har stillet.

– Den diagnose, jeg fik stillet tilbage i december, er ikke den, jeg har anerkendt nu, fortæller Kia til Realityportalen og fortsætter:

– Der har været delte meninger om min diagnose, men nu er jeg blevet klar over, hvad jeg lider af. Det er en lettelse at vide det, for de ting, jeg oplever, giver meget mere mening nu og har givet mig svar på en masse spørgsmål, uddyber hun.

Kia vil dog stadig ikke ud med den præcise diagnose, men hun regner med at fortælle om den, inden man også vil kunne læse det i hendes kommende bog.

LÆS OGSÅ: Indlæggelser på stribe: Så mange gange har Kia været indlagt siden fødslen

Se Kias seneste Instagram-opslag nedenfor:

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.