Nyeste artikler
Se alle
Geggo fra 'Familien fra Bryggen' (Foto: Janus Nielsen)

Ærlige Geggo: Sådan ønsker jeg min fødsel

Geggo skal føde til august, og hun har planer for, hvordan fødslen skal forløbe.

Stephanie Karma Salvarli aka Geggo skal føde sit andet barn til august, og hun håber på at kunne føde naturligt, ligesom hun gjorde med Alba. I en spørgerunde på Instagram åbner Geggo op for flere detaljer om den kommende fødsel.

– Skulle det ende i kejsersnit, så er det sådan, det er, men jeg har et par brændende ønsker til fødselen, skriver Geggo til et af svarene på Instagram.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz afslører flytteplaner

Som gravid gør de fleste sig mange overvejelser om fødslen, hvilket også er et af samtaleemnerne med jordemoderen, og Geggo ved godt, hvordan den perfekte fødsel vil være for hende.

– At føde naturligt, hvis muligt. At komme i badekar indtil pressefasen. Ingen smertelindrende. Og Cengiz skal klippe navlesnoren, skriver Geggo fortsat.

LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afslører ukendt fortid

Hun er også godt klar over, hvad der ikke kommer til at ske. Til spørgsmålet: Har I overvejet, om Cengiz skal tage imod jeres barn? Svarer Geggo:

– Ja, det skal han ikke. Det er ikke et ønske, nogle af os har.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: ‘Luksusfælden’-ekspert må flytte fra hjem og droppe drømmerejse

Da Geggo fødte Alba for lidt over fire år siden, havde hun veer i 25 timer og fik ingen smertelindrende. Dengang skrev den stolte far på Instagram:

–  Jeg har aldrig set sådan en sej ur-kvinde som dig, min skat! Du var så sej – tak fordi du fik vores smukke datter ud til os. Jeg elsker dig og Alba overalt på jorden.

Om Geggo og Cengiz denne gang venter en dreng eller en pige bliver afsløret i et af de kommende ‘Familien fra Bryggen’ afsnit på TV 3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-Jackie: Derfor er jeg ikke gift med Rasmus

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.