Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV 2

AFSLØRING: Det sker der i den nye sæson af ‘Badehotellet’

Krigen er kommet til Danmark, og det får konsekvenser for gæsterne på 'Badehotellet'

Endelig kommer den længe ventede syvende sæson af ‘Badehotellet’, og vi kan give vores læsere et smugkig på handlingen i den nye sæson, som udspiller sig i sommeren 1940. Det, kontorchef Aurland har advaret om siden seriens første afsnit, er nu blevet virkelighed. Krigen er kommet. Hitlers hære har underlagt sig det meste af Europa, og den 9. april besatte de også Danmark.

LÆS OGSÅ: WHAT! Mascha Vang afslører ny kæreste

Uheldigvis er det Amandas første sommer som ejer af hotellet, så hun er med god grund spændt på, om gæsterne vil komme. De er nemlig nødt til at rejse den lange vej fra København til Nordjylland med tog og rutebil, fordi privat bilkørsel er blevet forbudt.

De kommer dog alle som en, mest af alt for at slippe væk fra de mange tyske soldater, der præger gadebilledet i København. Men det skal snart vise sig, at ferieopholdet ikke bliver helt så fredeligt og fri for tyskere, som gæsterne havde håbet.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup afslører: Den her rolle skulle jeg have haft i ‘Badehotellet’

– Her i den første besættelsessommer er danskernes dilemma: Skal man give Værnemagten den kolde skulder, eller gør man klogest i at samarbejde? Det har vi også gjort til temaet hos gæster og personale på badehotellet. Nogle vælger det ene, andre det andet. Nogle tager kampen op. Og så er der dem, der slet ikke har lyst til at tage stilling. Uden vi behøver nævne en vis skuespiller ved navn, fortæller forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe.

LÆS OGSÅ: Linse tjener kassen: Så meget tager hun for at skrive autografer

– ‘Badehotellet er som altid en blanding af drama og komedie, og det gælder stadig her under besættelsen. Ja, seerne vil visse steder opleve, at komedien bliver mere udtalt, fordi der er kommet en ny, markant modspiller på banen. Det har for alle os, der laver ‘Badehotellet’, været en stor fornøjelse at arbejde med den nye sæson, og vi glæder os virkelig til meget snart at dele den med publikum.

‘Badehotellet’ sæson 7 har premiere på TV2 mandag d. 27. januar 2020 kl. 20.00.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! Uheld i ‘Badehotellet’-optagelser

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.