Nyeste artikler
Se alle
Jakob Kjeldbjerg til 'Robinson'-finalen 2019. (Foto: Janus Nielsen)

AFSLØRING: Kjeldbjergs hemmelige aftale med ‘Robinson’-finalisterne

Alt er ikke, som det plejer, og det er der en god og meget hemmelig grund til, som Realityportalen nu kan afsløre.

Netop nu ruller det sidste afsnit af årets ‘Robinson Ekspedition’ over skærmen, og om få timer ved alle, hvem der har vundet det eftertragtede trofæ og den halve million. Men i år er alt ikke, som det plejer at være.

LÆS OGSÅ: Kæmpe tvist i ‘Robinson’-finalen

Vinderen blev egentlig fundet tilbage i juni måned, hvor programmets optagelser sluttede. Under optagelserne lavede værten, Jakob Kjeldbjerg, en aftale med de tre deltagere, der står tilbage i den sidste del af finalen, og den aftale har de alle holdt.

– Vi har oftest haft andre deltagere, altså juryen og deltagerne indtil sammenlægningen, til at stå klar med champagne og juble. Men på grund af, at den store finale er på vandet og andre logistiske årsager, så kunne deltagerne ikke være der. Der var ikke plads. Så kom de tre finalister med et ønske om, at vi skulle lave en gentleman agreement. De ville ikke sige det til nogen (hvem der vandt, red.). Det er historisk i ‘Robinson’. Ingen har vidst det. Det er en af de bedst bevarede hemmeligheder, fortæller Kjeldbjerg med et stolt smil og fortsætter:

–  Det gør, at finalefesten bliver endnu sjovere, end den nogensinde har været. Fordi med meget få journalistiske undtagelser, så er der ingen, der ved det. Det hele bliver mere intenst. Jeg har kæmpe respekt for, at de vælger at gøre det 

LÆS OGSÅ: Raser efter ‘Robinson’-exit: Det var fuldstændig unødvendigt!

De skriver historie!

Og det er ikke kun finalisterne, der har holdt tæt. Også de godt 50 danskere fra produktionen, der kender til vinderen, har holdt på hemmeligheden, og det er noget, Kjeldbjerg synes er både spændende, sjovt og legendarisk – især fordi det var deltagernes eget ønske.

– Til alle finaler, det er min 15. sæson, der har 80 procent vidst det. I aften er det tre procent, der kender til vinderen. Jeg tror, det bliver ret vildt. Det er fremragende, de har gennemført det. Det er stærkt. De skriver jo historie, fastslår værten, og understreger, at hele sæsonen har været guf for reality, fordi spillerne var så stærke taktisk.

 

LÆS OGSÅ: Efter hårdt ‘Robinson’-exit: De var nogle tøsedrenge

Aldrig nogensinde før har så få mennesker vidst, hvem der vandt finalen, og det er man godt tilfredse med på både produktionen og hos TV3, fordi spændingen er bevaret til det sidste. Det kan også ses på seertallene, hvor ‘Robinson Ekspeditionen’ sæsonen igennem har været det mest sete program på TV3-kanalerne, selvom flere og flere ser det på Viaplay, hvor man kan se en uge forud.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-deltagernes vilde vægttab

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.