Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Bo Nymann)

WOW: Amalie i vild kovending om datterens far

Der er I den grad kommet andre boller på suppen i forholdet mellem Amalie og Mikkel.

Da Amalie Szigethy mødte op til TV-Prisen, hvor hun var nomineret med sin mor, Lotte, i kategorien ‘Bedste short form non-scripted’ med serien ‘Der er et yndigt land’, havde hun sin mor under armen. Når Amalie skal noget er det ellers ofte hendes mor, der passer datteren Josephine, men i går var det altså en anden, der måtte træde til.

LÆS OGSÅ: Biseksuelle Sarah Grünewald afslører: Min kæreste er en…

– Josephine er hos sin far, når jeg har brug for det, og sådan fungerer det rigtig godt. Jeg er rigtig glad for det forhold, vi har omkring Josephine. Han får lov at se hende, når han har lyst, og ellers hvis jeg har brug for hjælp. Og det fungerer rigtig godt, fortæller Amalie, som understreger, at hun har et fantastisk forhold til Josephines far:

– Vi hygger os og griner, han er en god far og en sød mand. Vi har alle vores fortid, og livet går videre.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for Amalie: Jeg har været rigtig ked af det 

Således har piben altså mildest talt fået en anden lyd, når Amalie omtaler sin eks, Mikkel Skelskov, der er far til Josephine. De seneste år har hun været fuldstændig tavs, når hun er blevet spurgt ind til deres indbyrdes forhold og Josephines forhold til sin far.

Løgne, manglende samvær og politianmeldelse

Da Josephine blev født i juli 2016 var Mikkel ikke med til fødslen, fordi Amalie ikke ønskede, at han skulle være en del af den store dag. Efterfølgende var forholdet anspændt, og efter en del kampe stoppede kontakten mellem Mikkel og Amalie og datteren.

Amalie udgav i december 2017 et blogindlæg, hvor hun fortalte hele sin version af historien om en far, der ifølge Amalie ikke havde set sit barn i otte måneder, løj om hele sit liv og var på stoffer. Det fik Mikkel til at gå til modangreb, og han fortalte sin version til Realityportalen, hvor han understregede, at han agtede at melde Amalie til politiet.

LÆS OGSÅ: CHOK! Amalie er ikke længere velkommen i ‘Forsidefruer’

Mikkel måtte igennem statsforvaltningen for at få lov til at se sin datter, og ifølge ham nægtede Amalie ham at se datteren til trods for Statsforvaltningens afgørelser, og når han dukkede op hos hende til samvær, blev han ikke lukket ind, hvorefter hun angiveligt påstod, at der havde været samvær. Det fik ham til at bede om overvåget samvær i statsforvaltningen, men her udeblev Amalie også fra aftalerne ifølge Mikkel.

Amalie fastslog dog, at Mikkels version ikke passede og påpegede i stedet, at han var en manipulerende løgner, der ifølge hende var meget syg. Siden dengang har Amalie ikke ønsket at udtale sig om Mikkel, men der er åbenbart sket en markant forbedring i forholdet mellem de to forældre, og Mikkel har altså fået etableret et forhold til datteren, som fylder 4 år til sommer.

LÆS OGSÅ: Remee afslører Mathildes overraskende diæt

LÆS OGSÅ: Ærlig ‘X Factor’-deltager: Jeg stillede op af en helt særlig grund

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.