Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Niels Henrik Dam)

Anders og Torben vil flytte til Thailand: Vi har intet at miste

Tvillingerne drømmer om at rykke permanent til Thailand.

Hvert år tager Anders og Torben Petersen på deres elskede ferierejse til Thailand for at opleve og finde lykken. Og nu har de enæggede tvillinger fra den populære TV 2-serie talt om at trække stikket i Danmark og emigrere til det populære asiatiske feriemål med henblik på at bo under palmerne.

– Da vi alligevel ikke har nogen særlig familierelation i Danmark, så har vi heller intet at miste. Det vil naturligvis kræve noget kapital at gøre det, siger de 48-årige tvillinger, der gennem de seneste 17 år har haft arbejde på en køkkenfabrik i Holstebro, kun et kvarters kørsel fra deres parcelhus i den midtjyske provinsby.

For Anders giver det meget god mening at flytte til Thailand, fordi han har sin forlovede med kælenavnet Don i landet, mens Torben stadig arbejder på at finde kærligheden efter et forlist forhold til en thailandsk kvinde.

– Det er noget lettere for os at flytte derover, end det er for en udlænding at blive godkendt i Danmark på grund af komplicerede regler, forklarer herrerne til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Anders og Torbens familietragedie: Vores søskende døde

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde to tvillinger med en speciel lidelse, der tvinger dem til at gå som en krabbe.

LÆS OGSÅ: Anders og Torben: TV 2 vil lave flere programmer med os

Fik nye tænder

Til sommer vil Anders og Torben rejse af sted på en tre ugers ferie til Thailand. En rejse de har holdt fast i gennem 20 år.

– I Thailand plejer Don at rejse rundt med os. Hun fungerer som tolk, når vi skal ud og se forskellige egne af landet, siger tvillingerne, der senest fik lavet nye tænder hos en tandlæge i den nordlige del af landet.

– Det er ganske glimrende med nyt gebis. Det tog en uges tid og kostede 9.000 kroner for os begge. Herhjemme ville det have kostet ti gange så meget, mener brødrene.

LÆS OGSÅ: Tvillingerne Anders og Torben: Sådan driller vi vores thai-kærester

Ringer hver dag

Anders’ kæreste bor i byen Pattaya og han forsøger at holde kontakten ved lige, selvom det nogle gange kan være svært.

– Jeg ringer hver dag, men det er ikke altid, hun tager telefonen. Tidsforskellen gør, at hun ofte er gået i seng, når jeg ringer til hende efter arbejdet. Og hun opholder sig nogle gange ude på landet hos sine forældre, hvor forbindelsen er dårlig, fortæller Anders.

På et tidspunkt havde Torben også et forhold til en thailandsk kvinde, men det holdt ikke.

– Men jeg er klar til at genoptage jagten, siger han med et smil.

SE BILLEDERNE: Anders og Torbens vilde forvandling

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.