Nyeste artikler
Se alle
Parceremoni på Paradise Hotel 2020. Foto: Janus Nielsen for Viaplay/Viafree

Anna viser besked-korrespondance: Her er, hvad der skete mellem Casper og jeg

Anna har til nu ikke sat mange ord på det, der gik galt mellem Casper og hende, men det gør hun nu.

‘Paradise’-baben er efterhånden blevet spurgt utallige gange til, hvordan hendes forelskelse i Casper kunne tage så markant en drejning. Nu fortæller hun, hvad hun oplevede, efter Caspers exit.

– Casper røg ud med en tanke om, at vi skulle hjem og være kærester – eller i hvert fald finde ud af noget sammen. Hvilket jeg forstår. Der er ingen tvivl om, at de følelser, jeg fik i Mexico, var ægte. Men i ‘Paradise’ kan man ikke blive ved med at leve i fortiden. Af taktiske årsager og for oplevelsens skyld er man nødt til at komme videre, siger Anna til Realityportalen og viser de beskeder, som Casper sendte til hende, mens hun stadig var på hotellet, og han var ude.

LÆS OGSÅ: Tjekker Casper ind på ‘Paradise’ igen?!

I beskederne står blandt andet, at Casper savner Anna, og at hun skal komme hjem, fordi kærlighed vinder over penge. Her får han ikke svar. Men med tiden udvikler beskederne sig til at være knap så kærlige fra begge parters side, og Casper skriver, at han oplever Oliver stjæle hans dame, og at de skal stoppe med at tude inde på hotellet.

Sin viden om Anna får Casper via de andre drenge på hotellet, for i korrespondancen skriver blandt andet Tobias, at Anna savner Casper.

LÆS OGSÅ: Paradiso efter kontant afvisning: Folk dømmer mig på mit udseende

– På daværende tidspunkt var jeg helt klart inde i en boble, hvor Anna var mere spændende end andre. Jeg tænkte ikke direkte, at vi skulle være kærester, men jeg var interesseret i at vide, hvem hun var uden for hotellet. Jeg blev heldigvis hurtigt klogere, siger Casper til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Endeligt opgør: Janni og Amalie i møde med konfliktmægler

Ked af det i én dag

I denne uges ‘Paradise Hotel’ forlader Casper hotellet, og afskeden er følelsesladet og hård for både Casper og Anna. Men herefter ændrer følelserne sig hos begge, og det ser ud til, at forholdet aldrig bliver det samme igen.

– Jeg var ked af det i cirka en dag, men så blev jeg også nødt til at komme videre. Gæsterne og særligt Oliver tog sig rigtig godt af mig og gav mig omsorg. På den måde fandt jeg ud af, at jeg egentlig ikke var så forelsket i Casper. Jeg var mere forelsket i situationen, siger Anna.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Paradisoer kender hinanden hjemmefra 

Hun kan ikke komme det nærmere, hvad der helt præcist skete på hotellet, efter Casper tjekkede ud. Men hun oplever, at Casper hjemme i Danmark var meget utilfreds, og at han derfor senere har haft det svært med at stå ved, hvad der skete.

– Han har været negativ og kastet med mudder, siden vi kom hjem, og siden Oliver og jeg blev kærester. Blandt andet får vi at vide, at vi er til grin, og at vi ikke vil holde som par. Han har også meldt ud, at han fortryder, hvad der skete mellem ham og jeg, og hvor klamt det hele var. Det er bare ikke det, han giver udtryk for i beskederne. Jeg ved, hvad der skete, og hvad jeg har oplevet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Paradisoer efter dramatisk aften: Vi vidste, det ville ske

Og Casper har da også flere gange på de sociale medier givet udtryk for, at Anna ikke er hans type.

– Gudskelov udspiller tingene sig således, at jeg er foruden hende i dag, siger han.

– Jeg fortyder intet med Casper, jeg ville bare ønske, at jeg havde set hans virkelige personlighed, da vi var i Mexico, gør Anna det klart.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.