Nyeste artikler
Se alle
Badehotellet sæson 7. Anette Støvelbæk (Foto: Bo Nymann)

’Badehotellet’-skuespiller indrømmer: Jeg var castet til en anden rolle

Anette Støvelbæk har været med i alle sæsoner af 'Badehotellet' som Alice Frigh, men det var ikke den rolle, hun i sin tid gik til casting på.

Anette Støvelbæk spiller i serien ‘Badehotellet’ Alice Frigh, men da hun var til casting for syv sæsoner tilbage, var det ikke med tankerne på Fru. Frigh, det fortæller hun, da Realityportalen møder hende til pressemøde på ‘Badehotellet’.

– I virkeligheden blev jeg castet til en anden rolle, men så spurgte de, om jeg ikke i stedet ville spille Alice Frigh.

SMUGKIG: Det første klip af ‘Badehotellet’

Anette vil dog ikke afsløre, hvilken karakter hun var til casting på, men det passede hende godt at lande i rollen som Alice Frigh.

– Jeg er glad for, at rollen alligevel endte i Alice. Alice har haft en lang og meget langsom rejse, men der har været nye indfaldsvinkler til hende fra sæson til sæson. Hun er blevet udsat for noget forskelligt, og hun er gået fra at være en sladrevogn til at udvikle sig til en forretningskvinde med sine helt egne meninger. Så hun er bestemt et andet sted nu, end hun var i begyndelsen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Det sker der i den nye sæson af ‘Badehotellet’

Ifølge Anette var det afgørende ved hendes ja til rollen samtidig, at det var en sjov serie og en god fortælling, der kunne gentages år efter år.

– Dengang vidste vi ikke, hvor meget vi skulle igennem med figurene, og dengang var Alices rejse ikke så godt beskrevet. Jeg har jo lavet en del tv-serier, og jeg ved godt, hvor fantastisk det er at være med til at udvikle en karakter år efter år. Man håber altid, når man starter en tv-serie, at den har nogle års liv. At serien startede tilbage i 20’erne, fandt jeg også interessant.

LÆS OGSÅ: Silas Holst og Nicolai flytter sammen 

Det er svært at spejle sig i Alice

Ifølge Anette er der ikke mange ligheder mellem hende selv og Alice Frigh, men der er én ting, der går igen ved de to personer.

– Alice ved som regel, hvor alle er i et rum, og hvad der er gang i af samtaler, og jeg er også sådan. Jeg kan også mærke, når jeg går ind i et rum, hvilke sindstilstande folk er i. Ellers ligner vi ikke hinanden særlig meget.

LÆS OGSÅ: Ung mor på universitetet: Det SKAL lykkes

I sjette sæson af ‘Badehotellet’ har Alice sin søn, Leslie, med på ferie, og i denne sæson får hun selskab af sin datter, Bertha, der spilles af Lucia Vinde Dirchsen, og Alice får rigeligt at se til.

– For mig har det været fantastisk at få min datter med som voksen. Bertha kommer til at give Alice kamp, da hun er en bestemt dame, der ikke er bange for mor, så Alice bliver nødt til at træde i karakter på det personlige plan, fortæller Anette Støvelbæk.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager i biluheld med sønnen: Jeg græder stadig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.