Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

‘Badehotellet’-stjernens svære rolle: Jeg kom tættere på min mor

Skuespillerinden har altid været tæt på sin mor, men under optagelserne til 'Badehotellet' kom de to endnu tættere på hinanden.

Seks år er gået i ‘Badehotellet’, og den godmodige køkkenpige Ane arbejder stadig på Andersens Badehotel. Hendes datter Emma er nu blevet seks år, og det var en udfordring for den kun 21-årige skuespiller Mia Helene Højgaard, at hendes karakter Ane nu havde så stor en datter.

– Denne her gang har jeg skullet spille en lidt mere erfaren mor, og det har faktisk været nogle følelser, som jeg har skullet lede lidt længere efter. Den der glæde og moderkærlighed og alt sådan noget, det er noget, jeg har skullet finde frem. Dengang Emma var en baby var det ligesom lidt lettere, fordi babyer bare er mega søde, griner Mia Helene Højgaard, der specielt søgte råd og erfaringer hos sin egen mor.

– Hvordan er man om sit barn, hvordan kigger man efter sit barn? Jeg har gerne villet finde den der følelse frem inde i mig selv, når jeg så Emma. Vi har en scene, hvor jeg ser hende for første gang i noget tid, og det der med at have længtes efter sit barn, når det er noget, der er så kært, hvordan føles det?

SE BILLEDET: ‘Badehotellet’-stjerne i VILD forvandling!

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se ‘Badehotellet’-stjernen Lars Ranthes store filmquiz.

LÆS OGSÅ: CHOK: Hovedrolle dropper ‘Badehotellet’

Tættere på mor

Sådanne spørgsmål fik Mias mor en masse af, da ‘Badehotellets’ sjette sæson skulle forberedes. For Mia var det dejligt at høre sin mor fortælle om, hvordan det eksempelvis føltes, når hun savnede hende. Derfor endte de atypiske spørgsmål med at bringe mor og datter endnu tættere på hinanden.

– Det er altid min mor, jeg kommer til. Hun har altid været meget inde over mit arbejde og har altid støttet mig helt vildt. Hun hjælper mig rigtig meget og kan altid få ting til at gå op, fortæller Mia Helene Højgaard, der endnu bor hjemme, men planlægger at flytte sammen med en veninde til sommer.

Nu, hvor optagelserne til ‘Badehotellet’ er slut, arbejder Mia Helene Højgaard fuldtid på en café som barista og tjener. Derudover er hendes fingre for tiden krydsede for, at hun kommer igennem de mange nåleøjer på Skuespillerskolen, hvor hun netop har søgt ind for første gang.

Du kan se ‘Badehotellet’ hver mandag klokken 20:00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Badehotellet’-stjerne er ikke påvirket af stjernefamilien: Jeg vil bare være god

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.