Nyeste artikler
Se alle
Hjemme hos Micki fra Den Store Bagedyst

‘Bagedyst’-deltager åbner op: Jeg havde brug for hjælp

Den bage- og kageglade Micki Cheng fra 'Den store bagedyst' åbner op om sine unge dage, hvor selvtilliden ikke var i top.

Micki Cheng, der var med i 4. sæson af ‘Den store bagedyst’ og nåede helt til finalen, har ikke altid været fuld af selvtillid.

For godt 20 år siden var han på julemærkehjem i Holstebro, fordi han havde det svært og havde brug for hjælp til at tabe sig – og ikke mindst til at lære sig selv bedre at kende. Sådan fortæller Micki i en story på Instagram i anledning af, at han er taget tilbage til selvsamme julemærkehjem i Holstebro for at besøge børnene og sin gamle kontaktperson, der stadig er på stedet.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjerne taler ud: Min far slog min mors kæreste ihjel

– Jeg husker min tid på julemærkehjemmet som helt fantastisk. Jeg lærte en masse om kost og motion og tabte mig selvfølgelig også, men mest af alt lærte jeg en masse om mig selv og fik nogle rigtig gode venner, fortæller den bageglade Micki, der blandt andet skal spille stik- og høvdingebold med de børn, der bor på julemærkehjemmet i dag.

LÆS OGSÅ: Micki skal passe Sofie og Joakims datter – er det en god idé?

Det vigtigste arbejde

Da Mickis besøg på julemærkehjemmet er ovre, gør han status på dagens oplevelse og alt det, der er sket, siden han selv var der for 21 år siden.

– Jeg fik megameget tæv i stikbold, fortæller han grinende og fortsætter:

– Men jeg er helt banket op på energi nu. Sikke nogle søde børn! Meget har ændret sig og meget har ikke ændret sig, men det vigtigste er, at man arbejder for, at børn, der har det skidt, kommer til at trives og får selvtillid og selvværd. Det, synes jeg, er så fedt ved julemærkehjemmene og det, de gør.

LÆS OGSÅ: HAHA: Sofie Linde afslører sit bedste makeup-tip

LÆS OGSÅ: Her er de nye ‘Bagedyst’-deltagere

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.