Nyeste artikler
Se alle
Annemtte Voss. (Foto: Janus Nielsen)

‘Bagedyst’-stjerne åbner op: Jeg har aldrig fortalt min mor sandheden

Den tidligere 'Bagedyst'-vinder afslører nu sandheden om, hvad der i virkeligheden skete dengang for otte år siden.

Blogger og tidligere ‘Bagedyst’-vinder Annemette Voss har besluttet sig for at bruge den søde juletid på at gå til bekendelse. Hun har nemlig løjet for sin mor i næsten et årti, men nu er det på tide at lægge kortene på bordet. Det fortæller Annemette på sin blog. Hun ved nemlig, at moren altid læser med.

LÆS OGSÅ: UHH: Fie Laursen viser ny flirt frem

Sagen er den, at da Annemette flyttede hjemmefra som 18-årig, købte hendes mor en masse sort, hvidt og sølv julepynt til hende. Julepynten faldt dog ikke i den farveglade Annemettes smag, men hun pyntede alligevel troligt op med det. Annemette ville ikke gøre sin mor ked af det og brød sig heller ikke om at smide julepynten ud.

– Årene går, og jeg bliver ved med at hive det her sort/hvide julepynt op af kælderen hvert år til jul og hænge det på juletræet. Hvert år tænker jeg, at det måske er noget af det grimmeste julepynt ever, men jeg kan bare ikke få mig selv til at smide det ud, skriver hun.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Blachmans nye babyliv

En otte år gammel løgn

Efter troligt at have hængt julepynten op i ni år, kom Annemette så som 27-årig til at træde på en af de sorte julekugler, så den gik i stykker.

– Jeg konkluderede i hvert fald, at det måtte være mit hint til at smide al julepynten ud. Og vupti, minsandten om ikke det hele endte hos genbrug på lykkelig vis, og derefter gik jeg hele Helsingør tynd (der boede jeg) for at finde gamle mundblæste, farverige julekugler. Endelig begyndte min jul at ligne noget, jeg drømte om, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Her er Caroline Flemings hemmelige mand

Annemette løj dog overfor moren om, hvad der var sket med al den julepynt, hun havde fået af hende.

– Det småpinlige er, at jeg aldrig har fortalt min mor sandheden. Jeg tror bare, jeg fik sagt til hende, altså dén jul hvor de ‘forsvandt’, at jeg ikke kunne finde min julepynt og derfor måtte ud og købe nyt. Men there you go, bloggen er et genialt sted at ‘confesse’ sine synder, skriver Annemette.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært droppet: Jeg er rigtig ked af det

Annemette er i dag 35 år. Dermed er det otte år siden, hun løj og fortalte sin mor, at hun havde mistet al julepynten, og altså dermed undlod at fortælle sandheden om, at hun havde smidt det ud. Men nu er kortene altså endeligt kommet på bordet.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila er bekymret for søns trivsel

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.