Nyeste artikler
Se alle
Parceremoni på 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen // Viaplay & Viafree

Berørt Türker: Jeg fortryder mere end nogensinde

Voldsom og truende adfærd blev hans exit. Nu sætter Türker ord på måden, han forlod 'Paradise Hotel'.

Bølgerne gik højt, og både Türker og Sarah var fulde og reagerede på måder, de normalt ikke ville gøre overfor hinanden. For Türkers vedkommende gik det bare en smule for vidt, da han blev så aggressiv, at han smed med en vandflaske og ramte Sarah i hovedet. Han virkede til at ville gøre mere end det, hvis ikke Marco havde holdt ham tilbage.

Parceremoni på ‘Paradise Hotel’. Foto: Janus Nielsen // Viaplay & Viafree

LÆS OGSÅ: CHOK! Tv-holdet fører aggressiv Türker væk fra skænderi med Sarah

Til sidst kom en mand fra produktionen ind og blandede sig og fik Türker med ud af værelset og væk fra Sarah. Herefter fik denne sæsons Mr. Paradise den hårde dom fra Rikke Gøransson, at han skulle pakke sin kuffert og forlade hotellet.

– Jeg har det rigtig stramt med det hele. Ikke kun, fordi jeg skuffet over mig selv. Men også på vegne af de andre deltagere, produktionen og seerne derhjemme, som har været vidne til det. Og sidst men ikke mindst min partner, Sarah, som det gik udover, siger han i dag til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Tjekker Casper ind på ‘Paradise’ igen?!

Fortryder for første gang i livet

Det er da også tydeligt i dagens afsnit JuicyNews, at Türker ville ønske, han kunne gøre det hele om.

– Jeg plejer at sige, at man ikke skal fortryde nogle ting i livet, men man skal se det som en lærerstreg. Men hvis der er noget, jeg virkelige fortryder, så er det, det der skete derinde, siger en berørt og ydmyg Türker i et interviewet med Signe Kragh.

LÆS OGSÅ: Hed ‘Paradise’-flirt i stor ændring: Når du vågner i morgen, er det slut

Türker har bestemt ikke haft det godt med at vide, at hele Danmark skulle se episoden, der fandt sted den aften i Mexico, og at han dermed skal forholde sig til sin handling.

– Normalt elsker jeg at snakke med pressen. Men i dag ville jeg bare ønske, at jeg kunne lade være, siger han til Realityportalen.

‘Paradise Hotel’-hunken har svært ved at svare på, hvad der helt præcist skete den aften, for det er et spørgsmål, han stadig stiller sig selv.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Hvad sker der under lagnerne?

– Jeg kan slet ikke lige kapere situation, og jeg er så skuffet over mig selv og min handling. Sådan som jeg husker hændelsen er, at jeg konfronterer Sarah med nogle af de ting, hun har sagt og vil gøre imod mig på hotellet, hvorefter vi begynder at skændes. Jeg var ret meget oppe at ringe over situationen, siger Türker og fortsætter:

– Jeg håndterer det på en måde, hvor min adfærd er uacceptabel. Og på vej ud svinger jeg en flaske på tværs af værelset, som desværre meget uheldigt er på vej mod Sarah.

Verdens længste rejse hjem

Efterfølgende har Türker haft svært ved at være i sig selv over det, der skete. Men han var helt enig med produktionen i, at han skulle forlade hotellet, da ingen fortjener at blive efter sådan en opførsel.

– Jeg vidste sekundet efter, at det var mit game over. Jeg kunne mærke, at det var en meget forkert måde at håndtere situationen på. Jeg bearbejder kun én, og det er mig selv.

LÆS OGSÅ: Efter dramatisk uge: Nu taler paradisoer ud 

Türker fortæller i JuicyNews, at rejsen hjem føltes som den længste rejse nogensinde, og at han kun kunne tænke på det, der skete mellem Sarah og ham.

– Jeg tænkte på, hvorfor det skete, og hvad jeg kunne have gjort anderledes. Jeg er fandeme ikke stolt af det.

LÆS OGSÅ: Frustreret Paradiso: Derfor gik det galt mellem os

Vil gerne huskes for mere end det 

I dag er han bange for, at han vil blive husket for hans opførsel den aften, som han beskriver som ikke bare dårlig, men katastrofal dårlig. Derfor håber han, at aftenen ikke vil overskygge alt andet, han står for.

– For det er jo ikke sådan, jeg plejer at være. Men der skete det her, og at det ender sådan, det er det eneste i hele mit liv, jeg virkelig fortryder, siger Türker.

LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-par er gået fra hinanden

Se et klip fra interviewet herunder. Se hele interviewet i JuicyNews klokken 17.00 på Viaplay og Viafree. 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.