Nyeste artikler
Se alle
Mathilde Elisabeth Caffey til 'X Factor' audition 2020. (Foto: TV2)

Blachman vild med Mathilde: Du minder om Anne Linnet

Den 15-årige 'X Factor'-deltager blev rost til skyerne af dommerne i aftes. Privat har hun oplevet faglige problemer efter for mange skoleskift.

Der herskede ingen tvivl hos dommerne, da Mathilde Elisabeth Caffey havde optrådt med Gnarls Barkley-sangen ‘Crazy’.

‘Du minder mig om en ung Anne Linnet’, sagde dommer Thomas Blachman med et smil til den 15-årige skoleelev fra Ålestrup i Nordjylland. Oh Land og Ankerstjerne bakkede også op, så der herskede ingen tvivl om, at hun skulle sendes videre i audition-forløbet.

– Jeg var meget nervøs op til, og det havde været en lang dag, men det endte med, at jeg fik kæmpe anerkendelse. Jeg er meget beæret, siger ‘X Factor’-deltageren til Realityportalen ovenpå den flotte optræden.

LÆS OGSÅ: Blachman gemmer sig bag nye briller: Kan I ikke bare fucking lade mig være?

Privat er Mathilde den yngste af en søskendeflok på syv bestående af fem brødre og to søstre. Hendes ældste bror er 41 år, så der er stor aldersspredning.

– Jeg har mange gode forbilleder i mine søskende, og det har måske også givet mig noget modenhed, mener Mathilde, der har oplevet en svær tid i skolen. Hvor de fleste unge elsker at gå på efterskole, så har hun oplevet at være på vippen til at blive smidt ud i 2018 på grund af noget opstået uvenskab med andre elever. Rektor bad hende gå hjem og tænke sig om, men hun valgte ikke at vende tilbage for i stedet at starte op i en ny 9. klasse på Års skole – ti kilometer fra sin bopæl – hvor hun prøver at få indhentet noget af den faglighed, hun har mistet efter flere på hinanden følgende skoleskift. Det har ikke været godt for hende.

LÆS OGSÅ: Geggo og Irina: Sådan er vores forhold i dag

– Det har været lidt hårdt at skifte skole, så jeg er gået glip af nogle ting undervejs. Jeg har nok også været lidt doven, men jeg giver ikke op, for jeg ved jo, at det er vigtigt at få et godt resultat i skolen, erkender sangfuglen, der for to år siden fik foræret en guitar af sin far. Hun modtog undervisning og har siden seriøst arbejdet med sangen og musikken.

– Nu har jeg fået chancen til at gå videre, og jeg er meget glad, understreger Mathilde stolt efter den flotte medfart, hun fik hos dommerne i aftes.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk tog hjem efter to dage: Savnet blev for stort

DET SÅ DU IKKE PÅ TV: ‘Paradise’-vinder tog vild hævn

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.