Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen

Bortvist fra sit arbejde: Nu taler realitybabe ud

'Paradise Hotel'-baben svarer nu igen på de rygter, der er opstået, siden hun blev fyret fra sit arbejde.

Folk kan sige, hvad de vil om mig.De kan svine mig til, de kan snakke alt det, de vil bag min ryg. Men når det omhandler falske rygter, der kan have betydning for min fremtid, så bliver jeg simpelthen nødt til at sige fra og stop!

Sådan starter ‘Paradise Hotel’-deltageren Sarah Tiedt et opslag på Instagram, hvor hun har delt et billede af en et dokument, der bekræfter, at hun er blevet bortvist fra tøjkæden Kings&Queens.

SE BILLEDET: Reality-babe viser kæresten frem

I første omgang fortalte hun ikke om årsagen til, at hun stoppede hos tøjkæden, men det skabte et rygte på det sociale medie Jodel, hvor folk kan skrive ting anonymt. Her lød det, at Sarah var blevet fyret, fordi hun havde svindlet firmaet for 37.000 kroner.

– Jeg synes, det er absurd og tankevækkende, hvad og hvor meget et lille rygte kan komme så vidt ud, skriver hun i opslaget og fortæller, at hun kun deler den sande grund til bortvisningen, så det ikke får konsekvenser for hendes fremtid.

– Grunden til, at jeg er blevet bortvist, er udelukkende min egen skyld. Da ingen … og jeg mener INGEN skal have en indflydelse på, hvad jeg går og laver/poster i min fritid på mine sociale medier. Det er privat. Og der vil jeg ingen begrænsning have! Case closed, lyder det i opslaget.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Kærligheden blomstrer hos reality-par

Illoyal adfærd

Det dokument, som Sarah har delt, viser, at Kings&Queens gav hende en advarsel den 14. oktober, fordi hun ifølge dem udførte arbejde for en konkurrerende virksomhed.

– Den 16. oktober 2019 valgte du igen at udføre promoveringsarbejde for en konkurrerende virksomhed, og i forbindelse hermed understregede vi, at vi ikke kan acceptere en sådan adfærd, og at konsekvensen for at fortsætte ville blive bortvisning, lyder det i brevet, der fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par afslører: Søger efter fælles lejlighed

– På trods af dette valgte du senere samme dag den 16. oktober at fortsætte med at udføre promoveringsarbejde for en konkurrerende virksomhed. Da du har handlet illoyalt, skal jeg meddele dig, at du er bortvist, og din ansættelse er umiddelbart ophørt.

Realityportalen har været i kontakt med Sarah Tiedt, der ikke har ønsket at uddybe sine kommentarer fra Instagram.

Her kan du læse hele hendes opslag samt brevet fra arbejdsgiveren.

LÆS OGSÅ: CHOK! Kærligheden brast for ‘Ex on the Beach’-par

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.