Nyeste artikler
Se alle
Kevin 'Bro' Andreasen (Foto: Janus Nielsen)

Bro åbner op om lidelse

Bro begyndte at støde alle han elskede fra sig, fordi hans pludselige succes steg ham til hovedet. Men da han så endelig fik en pause fra alle koncerterne, faldt han ned i et sort hul med angst.

Tilbage i december måned, nåede Kevin ‘Bro’ Andersen et absolut nulpunkt.

– Jeg vidste ikke selv, hvad det var. Jeg havde tre uger i træk, hvor jeg ikke turde gå ud af min hoveddør og bestilte Just Eat og McDonalds. Og det var der, jeg indså, at den var gal, fortæller Bro åbenhjertigt til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe skal hjælpe døende patienter

Indtil da havde der været fuld smæk på med karrieren, hvor han havde udgivet sit anden ‘Paradise’-sang, ‘Døgnrytme’, og han havde optrådt rundt i hele landet.

Bro optrådte med ‘Døgnrytme’ til ‘Paradise 2019’-premieren (Foto: Janus Nielsen)

Men da han pludselig havde fri og ikke kunne gemme sig bag karakteren Bro, så sad han alene tilbage med Kevin.

– Jeg har altid ville klare tingene selv. Men når man har det sådan der, så skal man altid søge hjælp, om det så er familie, venner, psykolog, hvem end det kan være, fortæller Bro, der efter sine tre uger i et ensomt mørke, fik samlet sig sammen til at opsøge en psykolog, der diagnosticerede ham med angst.

– Det har givet mig nogle midler. Det er forskelligt, hvad der virker fra person til person, men jeg får nogle angstpiller, der gør, at jeg har det godt igen. Jeg har arbejdet med mig selv, og jeg har det fantastisk i dag, fortæller Bro, der stadig benytter sig af psykologer og i det hele taget har åbnet mere op om sin angst.

LÆS OGSÅ: Realitybabe i stor sorg: Nu sagsøger hun dyrlæge

Ikke mindst fortæller Bro også åbent om lidelsen i den nye dokumentarserie ‘Kevin bygger Bro’ på Viaplay, der sendes hver tirsdag. Den dokumentarserie skulle netop have handlet om hans karriere som musiker, men da coronakrisen ramte, måtte de skifte spor. Pludselig blev fokusset mere på, hvem Kevin var som person.

‘Kevin bygger Bro’ (Foto: NENT Group/Janus Nielsen)

Følte sig større end alle andre

Selvom det var en pause fra det vilde turnéliv, der fik Kevin til at gå ned med flaget, så var det også sundt for ham at tage sig tid til at reflektere over, hvem han virkelig var.

For han havde det med at splitte sig op i to personer: Bro, der altid var klar på at give sit publikum et smil og en god fest, og så Kevin, der var nervøs, ikke havde tid til at ses med sine venner og som til sidst spærrede sig inde bag mørklægningsgardiner og sov på sofaen med tv’et tændt, fordi han var bange for at være alene.

LÆS OGSÅ: Surprise fra Ankerstjerne: Skifter karriere

Samtidig betød de to personligheder, at mens Kevin følte sig bange og alene, så følte Bro sig for god til andre, hvilket blandt andet også gik ud over forholdet til hans daværende kæreste Elina.

– Jeg tror, når man kommer så hurtigt til succes, og man ikke er vant til det, og man lige pludselig går fra at være ukendt, til at folk vil have taget billeder med én på gaden, så gør det et eller andet ved én, og man kommer til at føle sig større end alle andre. Men i virkeligheden er man bare lavere end alle andre, fordi man går med den der følelse, forklarer Bro.

Bro og Elina til Zulu Awards 2019 (Foto: Lars E Andreasen)

LÆS OGSÅ: Princess Natascha overvejer at blive steriliseret

For ham betød den pludselige succes som musiker, at han begyndte at snakke grimt til de mennesker, han elskede, og begyndte at føle sig hævet over dem og glemte dem. Men efter samtalen med psykologen, der diagnosticerede ham med angst, besluttede han sig for, at han ville være en bedre version af sig selv.

Der er han så nået til i dag, selv om han stadig er opmærksom på sin angst. Men han forsøger efter bedste evne at holde benene på jorden og får stadig hjælp fra psykologer til at blive ved med at være Kevin – og ikke kun karakteren Bro.

LÆS OGSÅ: Stor ‘Paradise Hotel’-stjerne har vigtig rolle i ‘Operation X’-program

LÆS OGSÅ: Melvin scorer nyt job på landsholdet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.