Nyeste artikler
Se alle
Kevin 'Bro' Andreasen (Foto: Janus Nielsen)

Bro afviser langvarigt rygte

Musikeren Bro afkræfter nu de sejlivede rygter om, at det skulle være en kendt musiker, han kom i håndgemæng med for et par måneder tilbage.

I morgen tirsdag er der premiere på det nye program ‘Kevin bygger Bro’ på Viaplay. I programmet giver musikeren Kevin ‘Bro’ Andreasen – som vi særligt lærte at kende fra ‘Paradise Hotel’ sæson 14-hittet ‘Syd på’ – et personligt indblik i sit liv og ikke mindst sin fortid.

LÆS OGSÅ: WHAT! Nicklas Bendtner gemmer på en hemmelighed i skabet

Slagsmål på forsiden

Blandt andet gemmer Bros fortid på et famøst slagsmål en torsdag nat tilbage i november 2019 på den københavnske natklub Arch. Her kom Bro op og diskutere med en mand, der gjorde sit for at provokere ham.

– Han havde stået og kastet isterninger på mig i en halv time og lige pludselig begynder han at komme over og sige: ”Fuck det der lorte musik, du laver, hvad fuck laver du her?” og slår mig i ansigtet, fortæller Bro til Realityportalen om episoden.

LÆS OGSÅ: Dagen før premieren: ‘Paradise’-babe ville ikke være med alligevel

I videoen af slagsmålet, som Ekstra Bladet i sin tid valgte at bringe, ser man da også, at Bro og manden først har en ophedet diskussion, før manden skubber Bro, hvilket eskalerer til et reelt håndgemæng.

– Jeg skulle bare være gået, men temperamentet kan godt tage over. Desuden slog han mig først, så det er forsvar, så der er ikke så meget at gøre der. Jeg havde da givet ham på fuldstændig samme måde igen for at være helt ærligt. Men det bliver selvfølgelig vendt til en skandale, fordi det er mig, forklarer Bro.

LÆS OGSÅ: Türker og Sarah tager næste skridt i forholdet

I andet afsnit af ‘Kevin bygger Bro’, der ligeledes udkommer i morgen, fortæller Bro, at han og ’Paradise’-ekskæresten Elina lige var gået fra hinanden, og derfor ville han bare ud. Så selvom han normalt afholder sig fra det københavnske natteliv, så tog han altså på Arch i København, hvilket siden viste sig at være et uheldigt valg.

LÆS OGSÅ: UH! Anna og Oliver glæder sig til at blive forældre

Var det ham fra ’Citybois’?

Et ganske sejlivet rygte, der opstod efter slagsmålet, var, at det skulle være en af drengene fra gruppen ’Citybois’, som Bro var røget i totterne på. Det rygte afviser Bro dog straks.

– Det er løgn. Det havde slet ikke noget med dem at gøre overhovedet. Jeg har også hørt de der rygter, men jeg ved ikke, hvor de kommer fra, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Gravid realitybabe: En svær tid at være alene i

Tværtimod har Bro stor respekt for ’Citybois’-drengene Anthon Knudtzon og Thor Farlov, som brød igennem i ’X Factor’ i 2015 og siden har fået skabt sig et navn udenfor programmet.

– Vi optræder nogle gange til de samme ting, og de er super flinke, og de laver nogle fede sange, synes jeg. Og det er godt gået, at de kom ud af den der ‘X Factor’-boble, afslutter han.

Herunder kan du se et klip fra ‘Kevin bygger Bro’, hvor Bro snakker om slagsmålet

LÆS OGSÅ: Mai Manniche trodser myndighederne: Rejser til Cypern

LÆS OGSÅ: Sandheden om Jonass og Anne: Sådan går det i dag

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.