Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Privat)

Chok-besked til ung mor: Kæresten hjerneskadet efter trafikuheld

'De unge mødre'-deltageren åbner i et blogindlæg op omkring en hård periode for ti år siden.

Mens efteråret for mange er en hyggelig stund, hvor bladene begynder at falde af træerne, og det varme vejr bliver udskiftet med noget lidt koldere, så er efteråret en svær stund for den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Leonora, der medvirkede i reportageserien som Stephanie.

Det er bestemt til at forstå, hvorfor det er en svær tid, når man læser den unge mors seneste blogindlæg, hvor hun løfter sløret for to tragiske episoder fra efteråret. I 2010 mistede Leonora sin mormor i starten af september. Dødsfaldet kom under 12 måneder efter en tragisk episode for den unge mor.

LÆS OGSÅ: Børn med ekskærestens bror: Sådan går det ‘De unge mødre’-Stephanie i dag

I blogindlægget fortæller hun, hvordan hendes verden blev knust den 17. oktober 2009, da hun fik et opkald omkring sin daværende kæreste, Adriaan.

– Jeg husker tydeligt, at jeg stod i Matas og så på hårfarve, da min mobil ringede. Det var Adriaans mor. Da jeg tog den, spurgte hun, om Adriaan var kommet hjem. Hun havde prøvet at ringe til ham, men han tog ikke sin telefon, skriver hun og fortsætter:

– Det næste, der skete, var, at en betjent overtog telefonen. Hans ord brændte sig fast for altid: “Jeres bil er forulykket, og føreren er på vej til Odense i helikopter. Vi har endnu ikke identificeret føreren”. Det eneste, jeg sagde, var, at det selvfølgelig måtte være Adriaan, for han var jo på arbejde og havde bilen.

LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘De unge mødre’-stjerne skal have lavet bryster

Græd hele tiden

En panisk Leonora ringede til sin mor, der tog kontakt til Odense Sygehus og fik at vide, at de skulle komme med det samme.

– Da vi nåede sygehuset, blev vi hurtig vist ind på stuen. Jeg var en af de første, som kom ind til ham. Og der lå han ganske stille uden nogle særligt synlige skader, men han sov. Han var tilkoblet en masse maskiner, og der var fuld af sygeplejersker, som hele tiden pillede rundt og målte værdier, skriver hun.

– På det tidspunkt havde jeg ikke nogen særlig fornemmelse for, hvad alt dette betød. Jeg græd bare hele tiden og ville helst være alene. Jeg krammede ham, snakkede til ham og ventede med længsel på, at han ville åbne øjnene, og alt ville være, som det plejede.

LÆS OGSÅ: Kontrakten opsagt: Slut med ‘De unge mødre’ og ‘Ex on the Beach’

Svært hjerneskadet

Leonora skulle dog hurtigt finde ud af, at alt ikke igen ville blive, som det var engang. Det fandt hun ud af, da hun mødtes med en overlæge.

– Han kiggede rundt og rømmede sig: “Vi har foretaget en del scanninger, og vi kan se, at der er små blødninger i hele hjernen. De er så små, at vi ikke kan operere dem, men alt er påvirket på nær urhjernen, der er uberørt”. Jeg forstod intet, og inden han nåede at snakke videre, havde min hjerne allerede tolket det, som den ville – små blødninger, det skal nok gå.

SE BILLEDERNE: ‘De unge mødre’-datter døbt på trods af kaos

– Men det var desværre ikke betydningen af beskeden. Den var langt værre. Adriaan var erklæret svært hjerneskadet. I det sekundet følte jeg mig som et lille barn, som lige havde bygget det største, flotteste sandslot, og tidevandet bare skyldede alt væk i et snuptag. Hele mit liv var frarøvet mig, og hvem kunne jeg bebrejde? Hvem kunne jeg råbe af? skriver Leonora.

‘De unge mødre’-deltageren fortæller til Realityportalen, at ekskæresten overlevede ulykken, men den dag i dag er handicappet og lever uden sprog og konstant får pleje og hjælp. Leonora har ingen kontakt til ham eller familien, da det blev for meget for hende.

Her kan du læse hele Leonoras tragiske blogindlæg.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par skal være forældre: Det var ikke planlagt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.