Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Janus Nielsen)

CHOK! Stjerne trækker sig fra ‘De unge mødre’

Det er slut med at følge med hos den unge mor og familien.

I fire år har ‘De unge mødre’-seerne fået lov til at følge med i hverdagen hos Martinna Petersen og hendes mand, Mikkel, samt deres to børn, Elliot og Milan.

LÆS OGSÅ:Er Nadia Shila gravid? Nu giver hun endelig svaret

Men hvis du har været glad for at følge med i deres liv, så er det for alvor med at nyde de afsnit, der i øjeblikket kører på Dplay og Kanal 4. Det er nemlig sidste gang, seerne får lov til at opleve familien i reportageserien. Det afslører den unge mor på Instagram.

– Efter fire år og otte sæsoner har jeg i dag taget valget om at stoppe min medvirken i ‘De unge mødre’. Det er noget, som jeg har tænkt meget over det sidste stykke tid – simpelthen fordi det til sidst ikke føltes rigtigt længere, skriver Martinna og fortsætter:

– Og hvis der er noget, som er vigtigt for mig i livet, er det, at jeg altid følger min mavefornemmelse og intuition. Og at jeg får sagt fra og sat mine personlige grænser. Det skal jeg blive endnu bedre til, men det her er et skridt i den rigtige retning, og jeg er sikker på, at fremtiden vil bringe en masse gode ting med sig. For livet belønner os, når vi er tro mod os selv. Det ved jeg.

LÆS OGSÅ: Martinna indfører stor ændring i hjemmeskolen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Martinnas søn Milan hjemmeskoles hos Melanie .

LÆS OGSÅ: Frustreret ung mor: De stjal fra mit barn

Endeligt exit

Over for Realityportalen bekræfter hun sit exit, og Martinna gør det klart, at der ikke er en mulighed for, at familien igen vender tilbage til skærmen på et senere tidspunkt.

– Ja, det er den sidste sæson, der kører med mig nu. Det er et endeligt exit, slår den unge mor fast.

Det er dog ikke sikkert, at man har set det sidste til Martinna og familien på skærmen. I hvert fald er hun ikke afvisende over for, at man kan få hende at se igen – ligesom man fortsat kan følge med på hendes sociale medier.

– Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg har mange drømme og projekter, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinnas søster åbner op om kronisk sygdom

“Det har fyldt for meget, men …”

Kameraholdet og opmærksomheden har været en del af familiens hverdag i de seneste fire år. Men Martinna tror, at det bliver positivt, at de nu bliver fri for kameraernes søgelys.

– Jeg tror, at det bliver rigtig godt for os alle. Det fyldte meget i perioder, siger den unge mor til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Martinna testede positiv: Men så blev drømmen knust

I Instagram-opslaget gør hun det dog klart, at hun intet negativt har at sige om reportageserien.

– Jeg har kun godt at sige om ‘De unge mødre’-redaktionen og holdet bag. Jeg er altid blevet hørt, og de har gjort alt for, at jeg skulle føle mig tryg og godt tilpas, skriver hun og fortsætter:

– Jeg er glad for muligheden, og jeg er taknemmelig over, at programmet gav mig et talerør. Jeg har fået sagt en masse og gjort en masse på tv, og jeg har udviklet mig helt vildt i det, siger hun og sender en tak til sine mange følgere.

Du kan se Martinnas sidste sæson af ‘De unge mødre’ på Dplay eller på Kanal 4 hver tirsdag og onsdag klokken 20:30.

LÆS OGSÅ: Martinna indrømmer: Jeg kan ikke overskue hjemmeskolen

Herunder kan du læse hele hendes opslag:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Efter 4 år og 8 sæsoner har jeg i dag taget valget om, at stoppe min medvirken i De Unge Mødre. Det er noget, som jeg har tænkt meget over det sidste stykke tid, simpelthen fordi at det til sidst ikke føltes rigtigt længere.. Og hvis der er noget, som er vigtigt for mig i livet, er det at jeg altid følger min mavefornemmelse og intuition. Og at jeg får sagt fra og sat mine personlige grænser. Det skal jeg blive endnu bedre til, men det her er et skridt i den rigtige retning og jeg er sikker på, at fremtiden vil bringe en masse gode ting med sig. For livet belønner os, når vi er tro mod os selv. Det ved jeg. Jeg har kun godt at sige om De Unge Mødre redaktionen og holdet bag. Jeg er altid blevet hørt og de har gjort alt for, at jeg skulle føle mig tryg og godt tilpas. Jeg er glad for muligheden og jeg er taknemmelig over, at programmet gav mig et talerør. Jeg har fået sagt en masse og gjort en masse på TV og jeg har udviklet mig helt vildt i det! Jeg er stolt over det brand, jeg har fået skabt – både i De Unge Mødre, men også herinde på min egen platform. Og det kunne jeg aldrig have gjort uden jer – uden nogen at fortælle historierne til. Så tak fordi I lyttede og stadig lytter! Det her er ikke slutningen – det er bare starten på et nyt kapitel. Jeg håber, at I fortsat har lyst til at følge med herinde. Jeg er dybt taknemmelig for jer ❤️ Og husk, kære venner: Der er ingen, som har tabt eller vundet i det her. Det er ikke et spil. Jeg gør det her for min egen skyld og fordi at jeg ved, at der er andre ting i vente. Jeg har kun kærlighed til de mennesker, som igennem årene har kritiseret mig, min familie og vores levevis. For jeg ved, at de ikke gør det af et ondt hjerte. Det kan være svært at rumme andre og særligt, hvis man selv har sine indre kampe. Jeg forstår det godt. Men husk alligevel, at vi alle er mennesker. Vi gør alle vores bedste. Og hvis vi lytter og er åbne overfor hinanden, er der meget læring at hente. Det har jeg i hvert fald selv erfaret ❤️ Ha’ en dejlig aften, allesammen og tak fordi I læste med så langt! Kh Martinna | Foto: @krestineh

Et opslag delt af Cellina Martinna (@cellinamartinna) den

LÆS OGSÅ: Børn med ekskærestens bror: Sådan går det ‘De unge mødre’-Stephanie i dag

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.