Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV 2

CHOK: TV 2 dropper stort talent-program

Det hjalp ikke, at TV 2 købte programmet af DR.

Efter fem sæsoner har TV2 besluttet sig for at stoppe med ‘Danmark har talent’. Det har været for svært at vinde kampen om seerne overfor DR1’s ‘Den store bagedyst’, selv om man prøvede at fastholde dem med både nye værter og et næsten helt udskiftet dommerpanel.

– Det er rigtigt, at denne sæson bliver den foreløbigt sidste på TV2. ‘Danmark har talent’ har fået en dygtig vitaminindsprøjtning, og vi er rigtig glade for det nye hold af dommere og værter, og synes også talenterne har overpræsteret i år. Men publikum har ikke helt været med os, så vi takker af efter fem gode år, siger underholdningsredaktør Thomas Strøbech overfor HER&NU.

LÆS OGSÅ: UH! Amalie viser kæresten frem

Talent-programmet, der er opfundet af Simon Cowell, har levet en omskiftelig tilværelse på dansk tv. I første omgang prøvede DR1 kræfter med showet, der blev sendt i 2008-2010. I 2015 overtog TV2 det og satte den tidligere vært, Felix Smith, i spidsen sammen med Christopher Læssø.

LÆS OGSÅ: Donorbaby på vej: ‘De unge mødre’-stjerne gravid igen

De blev i år afløst af YouTube- og Instagram-stjernerne Rasmus Brohave og Cecilie Haugaard, der desværre kun fik en enkelt omgang i manegen sammen med dommer-kvartetten Signe Lindkvist, Simon Jul, Sus Wilkins og Peter Frödin, der som den eneste var med alle fem år.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Julie: Min eks ødelagde mig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.