Nyeste artikler
Se alle
Glennie (Foto: Privat)

CHOK! Ung mor ramt af hjerneblødning

Den unge mor har nu fået konstateret, at hun har haft en hjerneblødning.

Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Glennie Nørgård Have har tidligere fortalt ærligt om, at hun var blevet ramt af hjerneskaden Wernicke-Korsakoff-syndrom efter en spiseforstyrrelse.

Tilbage i 2018 var hun stoppet med at spise, fordi hun følte, at maden satte sig fast i halsen på hende, og derfor endte hun med at leve af drikkeyoghurt. Det førte til et vægttab på over 40 kilo over få måneder og en ekstrem mangel på B1-vitamin, hvilket endte med at forårsage syndrommet, som giver hukommelsestab og problemer med at bruge arme og ben. Derfor måtte Glennie sidde i kørestol.

Glennie i kørestol (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Nanna-Johanne bryder tavsheden om voldelige rygter

Ramt af hjerneblødning

Glennie går i dag stadig til genoptræning ude i Kjellerup, men hun fortæller til Realityportalen, at hun oplever store fremskridt. Hun er ikke længere bundet til sin kørestol, men benytter den kun til længere ture, såsom en tur i Bilka.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne i ny skønhedsbehandling: Det kunne koste mig synet

Men i mandags modtog Glennie en overraskende konstatering fra lægen, efter hun havde fået foretaget en MR-scanning på Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet i Holsterbro.

– Lægerne har hele tiden haft en mistanke om, at jeg havde haft en hjerneblødning, men de har bare tænkt, at det lå under mit Wernicke-Korsakoff-syndrom. Men det kan de så se på MR-scanningen nu, at der har været en hjerneblødning oveni Wernicke, forklarer Glennie til Realityportalen.

Glennie på hospitalet (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne om sine bryster: Jeg må leve med dem

Hun uddyber, at lægerne antager, at hjerneblødningen ramte d. 18. september baseret på Glennies sygejournaler og ud fra hendes egen beskrivelse af den nat.

– Det var den nat, jeg vågnede og var helt skør. Jeg råbte og skreg og kunne ikke kende børnene og kunne ikke kende Christian og spurgte hvem, de var, og så fik Christian mig indlagt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Lotte Kejser sætter ord på forholdet til Mikkel Skelskov

Mere genoptræning

På grund af opdagelsen af hjerneblødningen skal Glennie nu gå til kognitiv genoptræning af hjernen på Hammel Neurocenter.

– Jeg er indstillet til at skulle gå i Hammel på deres dagshold. De er landets dygtigste. Jeg skal ikke bo der, jeg bliver kørt der hen tre gange om ugen og kørt hjem igen, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor tabte vielsesringen foran kirken: Det var et tegn

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert efter skilsmisse: Flyttet sammen med ny kæreste

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.