Nyeste artikler
Se alle
Foto: Kanal 4

Chokerede ‘Ex on the Beach’-piger: Tessie er ikke den flotteste

Kristine, Naja og Jill er bestemt ikke tilfredse med Tessies udmelding.

Der er ingen tvivl om, at Tessie bestemt ikke holder sig tilbage med at sige sin mening i ‘Ex on the Beach’.

Aftenens afsnit var ingen undtagelse, og da Casper spurgte hende foran alle, om hun selv mener, hun er den flotteste pige i villaen, lød svaret:

– Jeg synes, at Pernille rammer mit niveau, men det gør de andre ikke. Det er ikke for at være led, men det synes jeg ikke. Det kan godt være, at der er nogen, der har en bedre personlighed end mig, men udseendesmæssigt føler jeg mig smukkere. Jeg elsker mig selv og alt ved mig selv, og det er også okay, forklarede Tessie.

LÆS OGSÅ: Reality-babe opereret: Frygtede at vågne uden bryster

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Jeppe slår fast: Naja er en starfucker!

En udmelding, som Kristine, Naja og Jill bestemt ikke er enig med hende i:

– Jeg fik da et chok, da Tessie sagde det, for jeg synes, at hver pige har hver sin charme i villaen. Jeg synes personligt, at Tessie er en sød og flot pige, men at sige, at ingen andre ikke kan nå op på hendes niveau, det er ikke fair, og jeg er ikke enig med hende. For mig er alle piger skønne uanset hvad, der er bare nogen, som tager mere opmærksomhed end andre. Jeg blev ikke ked af, at hun sagde det, jeg blev bare chokeret over måden, hun sagde det på, lyder det fra Naja.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Jill raser: Fortrød sex med Jeppe

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Fie Laursen dater ‘Ex on the Beach’-hunk

– Jeg synes personligt ikke selv, at jeg er under hendes niveau, så at hun siger det, det rammer mig ikke. Vi er meget forskellige piger inde i villaen, og jeg synes, at vi alle er smukke på hver vores måde, så man kan ikke sammenligne os. Vi har ytringsfrihed, så hun må sige, hvad hun vil, men at jeg så ikke er enig i den udtalelse, det er noget andet. Jeg forstår ikke, at man har et behov for at sammenligne sig selv med andre hele tiden, da det er ikke er en konkurrence. Jeg har i hvert fald ikke et behov for at nedgøre andre for at have det godt med mig selv og sådan, som jeg ser ud, fortæller Jill.

– Det var ikke en kommentar, der ramte mig eller noget, jeg tager personligt. Jeg har det godt med, hvordan jeg ser ud og mig selv generelt. Det er vel i sidste ende en smagssag, og så kan man vel altid blive enige om at være uenige. Det er jo en kommentar, som man kan forvente fra Tessie, og hun har selvfølgelig ret til at ytre sin mening, men det betyder jo ikke, at vi alle skal være enige, slår Kristine fast.

Se næste afsnit ‘Ex on the Beach’ i morgen klokken 22.oo på Kanal 4 og Dplay.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Jeppe: Derfor faldt jeg for Fie

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par afslører: Derfor er vi gået fra hinanden

 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.