Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Janus Nielsen)

Her er de største skandaler i ‘De unge mødre’

Deltagerne i reportageserien har flere gange været på kant med loven.

‘De unge mødre’-deltageren Nadia Shila Petersen og hendes mor, Heidi Pedersen, 46, er havnet i store problemer. De to er nemlig blevet tiltalt for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk, som Realityportalen.dk tidligere på ugen kunne afsløre.

Men de er langt fra de eneste fra den populære reportageserie, der er endt i problemer med loven. Herunder har vi samlet nogle af de største skandaler fra programmets deltagere gennem tiden.

LÆS HELE NADIA SHILA-SAGEN HER.

Planlagde voldeligt overfald

Sidste år lavede Hannah Melissa Ginic og kæresten René Bæk en skandale, da de blev kendt skyldige i vold mod Renés ekskæreste og grandkusine, Jeanette. Det resulterede i henholdsvis fem og fire måneder ubetinget fængsel til de to realitydeltagere.

Parret havde iscenesat et brud mellem dem, så René igen kunne vinde ekskærestens tillid. Hannah havde tidligere mødt Jeanette på et mor-barnhjem, hvor Jeanette boede med kæresten Maks, der siden fandt sammen med Hannah – og forholdet mellem de to har altid været problematisk.

Få hele overblikket over sagen her.

En aften hentede René Jeanette. Hun vidste dog ikke, at Hannah Melissa også gemte sig i bilen, og pludselig dukkede den unge mor op og begyndte at rive hende i håret og tog så hårdt kvælertag på hende, at Jeanette fik ufrivillig afføring.

De unge mødre
Foto: Krestine Havemann/SBS

De hev efterfølgende ekskæresten ud af bilen, slog hende i ansigtet og på kroppen og væltede hende omkuld, hvorefter de sparkede hende flere gange i hovedet og på kroppen, inden de tog hendes telefon og lod hende ligge, indtil et ældre ægtepar fandt hende og kørte hende hjem.

Hannah Melissa, der har en tidligere dom for vold mod ekskæresten Maks, var gravid under overfaldet og da hun sad varetægtsfængslet. Siden har hun født sit tredje barn, og der er kommet ro på derhjemme.

– Efter alt det René og jeg har været igennem, har vi nu indset en del begge to. Vi har derfor ingen skænderier mere, men kun få uenigheder, som vi hurtigt får løst. Vi har aldrig haft det bedre, og vi er gode til at huske hinanden. Pigerne har taget det hele så pænt, og René og jeg har gjort alt for at rette op på tingene. Nu skal vores tre prinsesser have al vores opmærksomhed og kærlighed, fortalte Hannah Melissa for nylig til Realityportalen.dk.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Hannah Melissa fik fjernet datteren i ‘De unge mødre’:

LÆS OGSÅ: Nu kan man følge Hannah Melissa igen

Svindel for kvart million

Tilbage i 2010, hvor Camilla og Benjamin stadig var sammen. (Foto: Kanal 4)

Tv-seerne var med, da Camilla Petersen i 2008 frygtede, at hun skulle i fængsel. Årsagen var, at hun tre år tidligere arvede godt en halv million kroner fra sin farfar uden at melde det til det offentlige. 224.771 kroner nåede hun at modtage i kontanthjælp, inden hun blev anmeldt af en anonym kilde og siden dømt for bedrageri.

Den dengang 23-årige ”De unge mødre”-deltager slap med 150 timers samfundstjeneste, og undgik dermed at føde sit fjerde barn bag tremmer.

I dag er Camilla 31 år og har fået otte børn, seks med ekskæresten Benjamin (foto), og to med sin nye forlovede. Hun har det godt og er glad for, at hun ikke længere deltager i programmet.

LÆS OGSÅ: Sådan går det med Camilla fra ‘De unge mødre’

Afsløret i stofmisbrug

Der var stor opmærksomhed omkring Malou Stella Navarana Rasmussen, da hun først dukkede op i ”De unge mødre” og siden ”Mig og min mor”. Hun delte i den grad vandene med sine holdninger og sin opførsel, men skandalen var størst, da det i 2011 kom frem, at hun havde taget stoffer.

I Kanal 4-programmet ”Mig og min mor” åbnede hun efterfølgende op omkring det og fortalte, at det begyndte, da hun efterlod sønnen Tino ved sin mor og flyttede alene til København.

LÆS OGSÅ: Derfor stoppede Malou Stella sin tv-karriere

(Foto: Jakob Mydtskov/SBS)

– Jeg savnede ham helt vildt. Jeg havde ingen penge og ikke mange venner, og de første venner jeg fik, var allerede i det miljø, sagde hun i programmet.

– Jeg prøvede MDMA og ketamin. Det var okay. Du slappede af, og du følte, at du bedre kunne høre musikken. Og jeg elsker musik. Jeg tror, det har været det, der har tiltrukket mig. Min mor er overhovedet ikke stolt over, at jeg har prøvet det her, og jeg er også rigtig flov over det, fortsatte hun.

Den unge mor slog efterfølgende fast, at hun var færdig med både stoffer og alkohol. Kort efter droppede hun tv og har siden trukket sig helt fra offentligheden.

SE BILLEDERNE: Malou Stella er blevet fitness-babe

Bedrageri og tyveri

En anden deltager, der delte vandene, var Puk Rebecza. Den unge mor skabte især drama, da hun flere gange blev beskyldt for svindel. Og det er endt med flere domme.
Tilbage i 2010 blev hun idømt fire måneders betinget fængsel og 50 timers samfundstjeneste for tyveri af smykker for 55.000 i den butik, hvor hun stod i praktik. Smykkerne solgte hun på internettet. Selv påstod hun, at hun havde fået smykkerne, men butikken og dommeren havde en anden opfattelse.

Igen i 2014 var der problemer. Her blev Puk dømt til at betale en erstatning på 7.399 kroner for at have stjålet et Samsung-køle/fryseskab, en Zanussi-vaskemaskine, en Miele-opvaskemaskine, to havestole og en dørrist fra en lejlighed, hun fraflyttede på Fanø i sommeren 2013. Det skrev SE og HØR.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Puk: Sådan ser børnene ud i dag

(Foto: Jakob Mydtskov/Discovery Networks Danmark)

Ud over tyveri blev Puk desuden dømt for bedrageri mod tre personer, da hun i Den Blå Avis solgte en iPhone 5s, men aldrig sendte telefonen til køberne, der allerede havde betalt. Først nægtede hun alt, men siden krøb hun til bekendelse og lovede, at hun ville ændre sig.

– Efter min sidste retssag, hvor jeg blev dømt for bedrageri, begyndte jeg at tænke over det mønster, jeg havde. Jeg måtte se i øjnene, at jeg ikke kan blive ved med at leve sådan. Det er jo et træls mønster, der bare ville ende ud i, at jeg en dag kom i fængsel, fortalte hun efterfølgende.

Selv om den unge mor havde planer om at holde sig fra problemer med loven, endte hun for nylig alligevel på kant med loven. I sidste uge blev hun nemlig igen dømt for bedrageri, efter hun havde modtaget penge for en hårtørrer, som hun aldrig sendte.

Udover sønnerne Malick på ti år og Liam på seks år har Puk Rebecza siden fået en datter, Lucinda Victoria på 1 år, og har det godt uden for offentlighedens søgelys.

LÆS OGSÅ: Ung mor dømt for bedrageri

Det er dog heldigvis ikke kun skandaler, der har fyldt meget i ‘De unge mødre’. Reportageserien har også været fyldt med rørende øjeblikke, og i videoen herunder kan du se eller gense nogle af dem fra den seneste sæson.

‘De unge mødre’ vender tilbage med helt nye afsnit på tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4 og hvis du har lyst til at alle de gamle afsnit af ‘De unge mødre’, så har du nu muligheden for det.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Puk efter flot vægttab: Nu skal der strammes op!

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.