Nyeste artikler
Se alle
Den nyeste tilføjelse til 'De unge mødre' er den unge mor Cæcilie med sine tre børn, Sophia, Mynthe og Valdemar (Foto: Privat)

‘De unge mødre’ sæson 30: Her er den nye mor

Den nyeste tilføjelse til 'De unge mødre' er 23-årige Cæcilie, der bor i Viborg med sine tre børn og kæresten Kasper.

Allerede søndag d. 5. juli vender ‘De unge mødre’ tilbage på Dplay med den 30. sæson. Den nye sæson byder på kære gensyn med sidste sæsons nye mor, Majbrit, samt de velkendte ‘De unge mødre’-stjerner Sandra, Luna, Maria, Sabrina og Nanna-Johanne. Ikke mindst vender den unge mor Nanna Ragnhild tilbage til programmet.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-stjerne overfaldet af politiet

Nyt bekendtskab i ‘De unge mødre’

Men i den 30. sæson af ‘De unge mødre’ skal vi også stifte et nyt bekendtskab. Det er nemlig den 23-årige unge mor Cæcilie, der har den 4-årige datter Sophia og tvillingerne Mynthe og Valdemar på halvandet år.

– Jeg er født og opvokset i Skagen, men flyttede til Frederikshavn da jeg blev 18 år. Samme år blev jeg gravid og nåede lige at fylde 19 år, inden jeg fødte Sophia i maj 2016. Forholdet til Sophias far holdt ikke længe, men vi har heldigvis formået at være gode forældre sammen, selvom vi ikke skulle være kærester, forklarer Cæcilie til Realityportalen.

Sophia ser sin far, Mads, hver fjerde weekend. Tidligere har det været hver anden weekend, men da Cæcilie i dag bor i Viborg, har det været svært at få til at gå mere op.

Cæcilie med sin ældste datter, Sophia, som hun har med ekskæresten Mads (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Sandra har mistet sine børn: Smerten sidder i mig

Den nye kæreste

Cæcilie, der til daglig læser HF enkeltfag, bor nu i Viborg sammen med sin nye kæreste, murerlærlingen Kasper, som vi også kommer til at møde i programmet, og ham har hun tvillingerne Mynthe og Valdemar med.

Cæcilie og Kasper fandt i sin tid hinanden på Tinder, og kemien var med det samme ikke til at tage fejl af.

– Det gik ret hurtigt med Kasper og jeg. Vi mødte hinanden i virkeligheden første gang d. 2. september 2017 og d. 23. september blev vi kærester, og det fortsatte i et raskt tempo, allerede i november rykker Kasper pløkkerne op i Viborg, og flyttede til Frederikshavn, hjem til mig og Sophia. Når jeg så de to sammen, så vidste jeg at jeg ville have børn med ham, vi havde dog aldrig troet at det skulle være så tidligt eller så hurtigt, griner Cæcilie.

– D. 6. januar 2018 står vi med en positiv graviditetstest, altså fire måneder efter, vi kiggede hinanden i øjnene for første gang. Det var ret vildt, men alligevel var vi aldrig rigtig i tvivl, og gudskelov for det!

Cæcilie og Kasper med deres fælles tvillinger, Mynthe og Valdemar (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Nanna-Johanne er kærester med sin venindes bror: Sådan har det påvirket venskabet

I venter tvillinger!

Hvad Cæcilie og Kasper dog først senere fandt ud af var, at de ventede tvillinger. Da Cecilie var i niende graviditetsuge, var hun taget til lægen for at få taget en blodprøve forud for nakkefoldsscanningen. Her kunne en ultralydsscanning dog afsløre, til Cæcilies store overraskelse, at der gemte sig tvillinger i hendes mave.

– Mange går måske i panik eller i chok, når de får at vide, at de venter mere end én baby, men vi var glade hele vejen igennem. Og det er vi stadig! Til august i år har Kasper og jeg været forældre i 2 år, og til september har vi været kærester i 3 år, fortæller Cæcilie, der selv måtte overbringe den overraskende nyhed til Kasper om, at de altså ventede tvillinger.

Men selvom både Cæcilie og Kasper er studerende, så får de det til at løbe rundt med i alt tre hjemmeboende småbørn, særligt grundet boligstøtten og tilskuddet til børnenes institution.

Cæcilie med sine tre børn og kæresten Kasper (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Husker du Ciano? Her er han i dag

Derfor er jeg med

Cæcilie har altid set ‘De unge mødre’, men aldrig set det komme, at hun selv skulle deltage i programmet. Da hun fik Sophia for fire år siden, fyldte hendes bekymringer om, hvad andre tænkte om hendes som ung mor, for meget. Men i dag har Cæcilie det heldigvis stik modsat.

– De sidste to år har jeg delt meget af vores liv og hverdag på min Instagram, og jeg nyder det. Jeg nyder at vise, at det sagtens kan lade sig gøre at få en hverdag til at hænge sammen, selvom jeg er ung, og Kasper og jeg er studerende. Og selvom jeg både viser det sure og det søde på min Instagram, så tænkte jeg også, at ‘De Unge Mødre’ kunne være en anden måde at vise, hvordan hverdagen hos os er, som måske ikke er så nem at vise gennem min Instagram, forklarer Cæcilie, der heldigvis har været glad for at optage programmet.

– Det har været sjovt at medvirke! Også lidt udfordrende på grund af corona. Jeg har selv skulle filme, og alt nyt er svært! Det havde måske været nemmere, hvis min søde tilrettelægger havde været der til at instruerer mig, i stedet foregik det telefonisk, men det har heldigvis fungeret godt, afslutter Cæcilie.

Efter hun er færdig med sine HF-enkeltfag, vil hun gerne læse til jordemoder eller sygeplejerske, og når både hende og kæresten Kasper er færdigtuddannede, drømmer de om at købe deres eget hus. Børn tænker de, de har fået dem, de skal have af.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-babe reddet af sygdom: Jeg var meget fanatisk

LÆS OGSÅ: Oliver om Gunnvør: Hun er den bedste mor

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.