Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Krestine Havemann/SBS)

‘De unge mødre’-Stine: Tænk jer om, før I dømmer Hannah

Hannah Melissa er i øjeblikket anklaget for en forbrydelse, som hun nægter sig skyldig i. Den situation har Stine Hesselholdt tidligere stået i.

‘De unge mødre’-deltageren Hannah Melissa og hendes forlovede René Bæk blev i weekenden varetægtsfængslet og anklaget for et overfald på René ekskæreste. Debatten har kørt på de sociale medier, siden det kom frem, og her skulle man tro, at parret var blevet dømt.

LÆS OGSÅ: Gravide Hannah Melissa og René fængslet for groft overfald

Og netop den situation kender den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Stine Hesselholdt alt til. I 2010 blev hun anholdt af flere omgang og anklaget for at have rusket sin søn, Benjamin, da han blot var fire måneder gammel. Hun nåede at være fængslet i 186 dage, inden sagen mod hende blev droppet. Men hun er stadig mærket af sagen, og hun håber ikke, at det ender på sammen måde for Hannah og René.

– Hvis det viser sig, at de er uskyldige, så er dette et sandt helvede. På et tidspunkt kommer man ud på den anden side og kan få en hverdag op at køre igen, men tvivlen vil altid være der hos store dele af den danske befolkning, og det skal de nok blive gjort opmærksomme på, siger Stine til Realityportalen.dk.

– Min sag startede i 2010 og nu – 6 år efter – bliver jeg stadig konfronteret med det, der skete, og jeg er nødt til at bruge tid på at forsvare mig selv. Jeg håber, at de klarer det bedre end mig, og at hele familien vil komme helskindet igennem det.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa og René nægter sig skyldige

Sender varme tanker

De unge mødre
Hannah Melissa og René sidder i øjeblikket varetægtsfængslet efter et overfald. Foto: Kanal 4

Stine vil ikke gøre sig til dommer og tage en beslutning om, hvorvidt Hannah Melissa og René er skyldige. Det lader hun retten om, og hun mener, at alle andre bør gøre det samme.

– Jeg sender de varmeste tanker til hele familien og håber på det bedste for dem. Mange dømmer dem, men jeg er bestemt ikke en af dem. De skal nok blive stillet for en dommer, som skal tage den store beslutning for dem, slår Stine fast og fortsætter med en opfordring til de mange personer, der dømmer parret allerede.

– Men alle andre burde holde sig til at snakke med naboen over en kop kaffe i stedet for at bruge de sociale medier. For det er trods alt noget, som altid vil følge både Hannah og René samt deres børn længe, siger Stine.

LÆS OGSÅ: CHOK: Gravide Hannah Melissa er single

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Løgne og analsex var årsag til brud

Nemt at gemme sig bag skærmen

Og netop det med, at folk er hurtige på tasterne, når man sidder bag computerskærmen, er Stine langt fra tilfreds med.

– Der er ingen tvivl om, at det er nemt at gemme sig bag en skærm, mens tastaturet gløder, fordi alle mener, at deres holdning til ting er så vigtig, at de skal deles. Ingen ser på bagsiden af medaljen og overvejer det en ekstra gang, inden de trykker send. Og det er på trods af, at der gang på gang har været statusser, som – efter de er blevet delt og kommenteret tusindvis af gange – viser sig at være løgn og latin.

– Det er sørgeligt, at folk ikke kan se det følelsesmæssige tortur, som de udsætter et andet menneske for, men absolut skal gøre sig bemærket for at få den smule opmærksomhed, som de får ved at dele det første, som flyver igennem deres hoveder, slutter Stine af.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Stine: Sådan har Benjamin det i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.