Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Discovery Networks)

Ditte er stadig såret over Mikkels dobbeltspil: Du brugte mig!

I 'Efter ex' fortæller Ditte, at hun var mere såret over Mikkels opførsel, end hun egentlig viste på skærmen. Det rører Mikkel, at følelserne stadig sad i hende, efter de kom hjem til Danmark.

26-årige Ditte Lee var ikke just heldig med fyrene i ‘Ex on the Beach’. Først kastede hun sin kærlighed på Nicklaes, som til hendes store ærgrelse løb med Amanda, og dernæst gav hun Mikkel en chance, til trods for, at hendes mavefornemmelse fortalte hende, at han ikke var til at stole på. Det viste sig, at hun havde ret, da Mikkel kørte dobbeltspil på hende og Louise og i sidste ende valgte Louise.

I det seneste afsnit af Dplay-programmet ‘Efter Ex’ konfronterer Ditte Mikkel med hans opførsel i Brasilien, for det viser sig, at det har taget hårdere på den ellers tapre blondine, end hun gav udtryk for i villaen.

– Jeg har virkelig været ked af det i lang tid. Jeg følte, at jeg ikke var god nok, og jeg kunne ikke se, hvorfor jeg ikke var god nok. Vitterligt, Mikkel, jeg følte, du brugte mig, fortæller en tydeligt berørt Ditte i afsnittet.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne er blevet mor: Det var en lynfødsel

Det kommer bag på Mikkel, at Ditte endnu ikke har lagt det bag sig, og han har behov for at forklare sig for at råde bod på situationen.

– Jeg blev glad for Louise derinde, det gjorde jeg 100 procent, men hvis jeg havde ladet være med at gå på date med Louise den dag og havde fortsat med dig, så er jeg næsten sikker på, at vi var blevet kærester til sidst. Jeg vidste, at det i sidste ende ikke ville gå, og at en af os ville ende med at blive såret, og jeg havde bare ikke lyst til at komme ud i den situation igen, lyder forklaringen fra Mikkel.

LÆS OGSÅ: TV 2 beskyldt for dyremishandling i ‘Først til verdens ende’: Her er deres modsvar

Kan man stole på en ræv?

Selvom Ditte sætter pris på undskyldningen, er hun påpasselig med at falde tilbage i gamle vaner.

– Jeg er sindssygt forvirret over Mikkel. Jeg har brug for en oprigtig person, og det ved jeg ikke, om Mikkel er. Han er jo Mikkel Ræv.

LÆS OGSÅ: UPS! Sønnen afslørede ‘Paradise’-babes hemmelige graviditet

Og der er noget, der tyder på, at den lyshårede realitybabe gør klogt i at træde varsomt, for Mikkel har ganske rigtigt et motiv bag sin undskyldning.

– Det, jeg siger til hende i aften, det mener jeg selvfølgelig, i og med, at jeg er ked af den måde, jeg har behandlet hende på. Men selvfølgelig vil jeg jo også gerne have noget sex i aften, griner han smørret.

Se afsnittet af ‘Efter ex’ på Dplay. Der sendes nye afsnit hver tirsdag klokken 10.

LÆS OGSÅ: Populært TV 2-program caster lige nu til sæson 2

Se klippet herunder, hvor Ditte konfronterer Mikkel med hans dobbeltspil

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Olivia giver ny status på kærlighedslivet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.