Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Drama i ‘Paradise’-forhold: Er det slut med Boris og Simone?

Der var ellers lagt op til, at Simone og Boris kunne genoptage flirten, men så trådte Boris i spinaten.

I den nye Viafree-serie ‘Kollektivet’, som fik premiere i fredags, er flammen mellem Boris Laursen og Simone Hvenegaard blusset op igen, men i ottende afsnit kommer der alligevel lidt grus i maskineriet, da Boris kommer til at tage en anden pige med hjem.

Boris gør, hvad han kan for at sende sin dame hurtigt ud ad døren. Men Simone ved allerede, at han ikke har sovet alene.

LÆS OGSÅ: Boris afslører: Det skete der mellem mig og Simone

– Det er lidt forvirrende, at Boris hiver en pige med hjem. Det skubber jo mig væk. Så tænker jeg jo slet ikke i de baner; at der kunne blive noget, siger Simone.

Det er morgen i program otte i københavnerlejligheden, hvor de seks paradisoer Sami, Anne, Boris, Simone, Lea og Kasper lever livet sammen henover sommeren.

At der er flirt i den fortid, som Boris og Simone har sammen fra ‘Paradise Hotel sæson 13’, er ikke nogen hemmelighed, og de første programmer i den nye sæson ’Kollektivet’ har da også allerede afsløret, at noget måske ikke er afsluttet imellem dem.

LÆS OGSÅ: UH! Amalie viser kæresten frem

Blandt andet har Boris det ikke helt godt, da han tager en pige med hjem fra byen. For da Simone er ude i køkkenet for at hente et par colaer, ser Boris sit snit til i en fart at få listet nattens damebesøg hen til hoveddøren for derefter hurtigt at lukke døren i med et ”vi ses”.

– Der var sgu ikke noget kærlighed til hende. Det havde hun fået rigeligt af, griner Mathias, der morer sig over Boris’ korte og lidt kølige afsked.

Simone er varm på Boris

Om Boris har dårlig samvittighed, vides ikke. Men Simone har allerede om natten klokken 02.23 modtaget en ærlig besked fra ham, hvor han skriver, at han ikke kommer alene hjem.

– Hver gang Boris gør sådan nogle ting, så viser han bare, hvad det er, han har lyst til, siger Simone, der virker skuffet og ærgerlig over Boris valg.

LÆS OGSÅ: Umut og Jenna i heftigt skænderi: Jeg føler mig stødt og krænket!

– Jeg tror, Simone er træt af, at Boris har en pige med hjem. Ikke bare fordi hun så ikke har et sted at sove. Men også fordi hun er varm på ham, siger Kasper.

Kasper er ikke den eneste paradiso, der mener, at Simone er varm på Boris. Mathias og Anne kommer med lignende kommentarer i program to, hvor de nævner, at Simones interesse i Boris ikke altid er gengældt. For eksempel ikke når han er i byen, og der er andre damer.

De første 10 afsnit af ‘Kollektivet’ kan ses på Viafree allerede nu. I klippet herunder kan du se, hvordan Boris skynder sig at tage afsked. 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.