Nyeste artikler
Se alle
(Foto: TV3)

Efter hårdt ‘Robinson’-exit: De var nogle tøsedrenge

Michael ser sig selv som den stærkeste deltager i 'Robinson Ekspeditionen', men hans spillestil kostede ham mandag aften.

Mandagens afsnit af ‘Robinson Ekspeditionen’ bød på op- og nedtur for Michael Bjørnlund. Sammen med otte andre deltagere kunne han halvvejs i afsnittet glæde sig over, at han var nået til sammenlægningen, men glæden varede kun kort.

Det første øråd efter sammenlægningen blev nemlig enden på Michaels ‘Robinson’-eventyr, da Jakob Kjeldbjerg læste stemmerne op. Derfor måtte en chokeret Michael rejse tilbage til Danmark.

– Jeg var selvfølgelig overrasket og sindssygt skuffet, lyder det umiddelbare reaktioner, da Realityportalen fanger Michael over telefonen.

LÆS OGSÅ: Ude af ‘Robinson’: Dét var ikke sandheden!

Skuffelsen bunder især i den spillestil, som de andre ‘Robinson Ekspeditionen’-deltagere spillere efter.

– Jeg røg ud, fordi jeg var den stærkeste, og de stemte jo de stærkeste ud først. Jeg havde det lige omvendt, fordi jeg gerne ville stå i den stærkeste mulige finale. Jeg sagde til castingen og under ekspeditionen, at den idealistiske tilgang kunne blive min død, og det gjorde det så, siger han og peger især på Jaffer og Kenneth som spillere, han ikke er helt tilfreds med.

– Der er no hard feelings fra min side, for de er i deres fulde ret til at spille spillet på den måde. Men jeg ville da have ønsket, at de ikke var sådan nogle tøsedrenge, og at de havde spillet efter min taktik.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor kvittede Louise Camilla ‘Robinson Ekspeditionen’

Hårdt exit

Da den sidste stemme på Michael blev læst op til ørådet, ramte det Steffen hårdt. Han måtte knibe en tåre og indrømme, at det var hårdt at se Michael forlade ekspeditionen, selv om han selv havde fået næstflest stemmer.

Kort efter blev det hele værre, da Michael måtte indrømme over for Steffen, at han faktisk var en af de personer, der havde stemt på ham.

– Det var da sindssygt hårdt at høre ham blive så påvirket bag mig, og at jeg bagefter så skulle fortælle, at jeg faktisk havde stemt på ham. Men det var jo den eneste måde, jeg kunne overleve i ekspeditionen på, for jeg havde fået indikationer på, at der ville blive stemt på ham, siger Michael og fortsætter:

– Steffen og jeg havde lavet den aftale, at vi ikke ville stemme på hinanden, men vi var begge indforståede med, at der kunne komme en situation, hvor det ville blive nødvendigt. Det sagde jeg også allerede på ørådet, selv om det ikke er kommet med på skærmen, og det forstod Steffen også godt. Han ville have gjort det samme. Så der er intet problem mellem os, og vi har det godt sammen.

LÆS OGSÅ: Efter hævntogt i ‘Robinson’: Sådan er forholdet mellem Maria og Baris i dag

“Jeg er den stærkeste”

Når Michael ser tilbage på ‘Robinson Ekspeditionen’, så er det primært med stolthed over sin egen præstation og det faktum, at han nåede til sammenlægningen.

– Jeg var stærk i dysterne og leverede godt fysisk, og når man tager det psykiske med, så var jeg nok den stærkeste i ekspeditionen. Jeg synes ikke, det var til at se, at jeg var en af de ældste. Jeg er jo faktisk kun ét år yngre end Henrik, men der var sgu ikke, der kaldte mig gammel på øen, siger Michael.

Nu skal han i stedet til at følge med i de sidste afsnit på skærmen, hvor han kan sidde og ærgre sig over, at hans styrke ikke rakte til en plads i finalen.

– Jeg kommer helt sikkert til at sidde og sige: “Ej, det ville jeg have været god til”, når jeg kommer til at se mange af dysterne, griner han og slår igen fast, at han overordnet er godt tilfreds og stolt over sin præstation.

LÆS OGSÅ:‘Robinson’-drømmen knust: Jeg er ked af det, men …

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.