Nyeste artikler
Se alle
Liv og Tabita optræder til 'Five Chair Challenge'. Foto: Lasse Lagoni

Efter mislykket ‘X Factor’-audition: ‘Ex on the Beach’-Tabita flygter

Ankerstjerne vragede fredag aften Liv og Tabita til 'Five Chair Challenge', og det har fået Tabita til at træffe en stor beslutning.

Tabita Thinggaard var mildest pisse indebrændt og sur, da Ankerstjerne i aftes ikke fandt Liv og Tabita egnet til et videre forløb i ‘X Factor’. Men den 22-årige ‘Ex on the Beach’-babe har allerede lagt nederlaget bag sig og er kommet på andre tanker.

For om en lille måneds tid får hun et længe næret ønske om at stå til søs med skoleskibet ‘Georg Stage’ opfyldt. Gennem tre måneder skal hun på togt på verdenshavene, og det kommer vel at mærke til at foregå uden mobiltelefoner og adgang til sociale medier. Med andre ord afskærer hun sig fra sin normale omverden.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Liv åbner op: Jeg ville gerne være kærester med Tabita

En familietradition

– Det bliver nok lidt mærkeligt, men også spændende, og jeg kommer nok til at miste følgere på Instagram. Men det er bare ærgerligt. Og der er ikke tale om optagelser til et nyt reality-show, understreger Tabita overfor Realityportalen.dk.

– Min far og onkel har sejlet med ‘Georg Stage’, og jeg ønsker bare at følge trop i den tradition. Jeg har virkelig ønsket at få lov til at sejle ud med det skib lige siden, min far fortalte mig om det. Han drog afsted, før han blev Jehovas Vidner. De må nemlig ikke gøre sådan noget, fortæller Tabita, der for nogle år siden skar familiebåndene over til såvel forældre som søskende, fordi hendes livsstil ikke harmonerede med trosretningen.

LÆS OGSÅ: Endnu en reality-babe videre i ‘X Factor’

– Det kan godt være, jeg ikke taler med min familie, men jeg kan dog bringe en tradition videre, siger Tabita som en begrundelse for at stikke til søs.

– Jeg glæder mig virkelig meget og håber, jeg kommer til at hvile mere i mig selv, får ny energi og møder nye mennesker. Jeg tror, det er noget, jeg kommer til at glæde mig over resten af livet, mener Tabita, der ved at få skræddersyet sin sømandsuniform, som hun glæder sig til at trække i.

LÆS OGSÅ: Anders og Torbens familietragedie: Vores søskende døde 

LÆS OGSÅ: Realitystjerne undskylder voldsom opførsel til Reality Awards

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.