Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Et halvt år efter kærestens død: ‘Paradise’-babe har fundet ny fyr

Det var slet ikke en del af planen, men pludselig fandt Kimie igen kærligheden.

Den tidligere ‘Paradise Hotel’-babe Kimie Maria Kristiansen har gennemgået sit livs største sorg i år. Hendes kæreste Lasse, som også er far til hendes to sønner på henholdsvis 1 og 2 år, tog sit eget liv tilbage i februar måned.

Først var Kimie uforstående overfor Lasses beslutning, men da de fandt nogle breve, han havde skrevet til de efterladte på sin telefon, kom forklaringen. Det fortalte Kimie i en podcast i juni måned, Lasse skyldte mange penge væk og kunne ikke stoppe med at tage stoffer. Til sidst blev det hele for meget, og han valgte at gøre en ende på sit liv til stor sorg for Kimie og børnene.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Kimie: Derfor begik mine børns far selvmord

Kimie har brugt tiden på at bearbejde sin sorg, og selvom den stadig tynger hende, så har hun nu atter fundet lykken og kærligheden, det afslører hun på Instagram i teksten til et billede af hendes nye kæreste og den yngste søn, Cody.

– Selvom det hele oftest kan føles hårdt og uoverskueligt, så er jeg sindssygt taknemmelig over, at ham her er dukket op i mit liv. Ofte er der en skyldfølelse overfor Lasse, når jeg er glad, for kan jeg tillade mig at være glad? Jeg kæmper stadigvæk med mange ting i hverdagen for at fungere optimalt, men en ting er sikkert – ham der på billedet har helt klart gjort det nemmere, skriver Kimie i opslaget, som kan ses nederst i artiklen, og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Ung mors efterlyste kæreste fundet død

– Det var ikke en del af min plan at møde en fyr, som jeg ville blive glad for lige nu. Jeg skulle have styr på mig selv og drengene. Men nu dukkede Mikkel altså op, og shit han er god til at rumme mig, til at give mig plads, til at være der for mig og vigtigst af alt få mig til at grine sådan helt nede i maven. Det er vel okay at føle sig lidt heldig midt i sorgen? Jeg føler mig i hvert fald utrolig heldig, at midt i mit livs største krise dukkede Mikkel op i mit liv.

Det vides ikke, hvor længe Kimie og Mikkel har dannet par, men at dømme ud fra deres respektive Instagram-profiler har de i hvert fald kendt hinanden siden i sommer. Mikkel har to døtre, hvor den yngste kom til verden i juli måned. Kimie har ikke ønsket at kommentere på det nye forhold.

LÆS OGSÅ: Anna Due efter sønnens indlæggelse: Det sidder så dybt i mig

 

View this post on Instagram

 

Selvom det hele oftest kan føles hårdt og uoverskueligt, så er jeg sindssygt taknemmelig over at ham her er dukket op i mit liv. Ofte er der en skyldfølelse overfor Lasse når jeg er glad, for kan jeg tillade mig at være glad? Jeg kæmper stadigvæk med mange ting i hverdagen for at fungere optimalt, men en ting er sikkert – ham der på billedet har helt klart gjort det nemmere. Det var ikke en del af min plan er møde en fyr som jeg ville blive glad for lige nu. Jeg skulle have styr på mig selv og drengene. Men nu dukkede Mikkel altså op, og shit han er god til at rumme mig, til at give mig plads, til at være der for mig og vigtigst af alt få mig til at grine sådan helt nede i maven. Det er vel ok at føle sig lidt heldig midt i sorgen? Jeg føler mig i hvert fald utrolig heldig at midt i mit livs største krise dukkede Mikkel op i mit liv ❤️

A post shared by Kimie Kristiansen (@kimiek) on

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.