Nyeste artikler
Se alle
Caspers vildeste oplevelse var, da han backpackede i tre måneder med en kammerat. Det gav ham et helt nyt perspektiv på verden (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)

‘Ex on the Beach’-hunk efter endt flirt: Jeg var ikke glad for Sidsel

Mange har spekuleret i 'Ex on the Beach'-deltagerne Caspers og Sidsels forhold. Nu slår Casper sine følelser fast.

Seere af ‘Ex on the Beach’ fulgte med i spænding, da Sidsel skulle vælge mellem Frederik og Casper. Forinden havde Casper  nemlig fortalt hende, at han havde et godt øje til hende, men det endte alligevel med, at valget faldt på Frederik.

– Jeg ved, at Sidsel synes, at jeg er mere hendes type, hvilket er et plus at vide. Den eneste grund til, at hun valgte Frederik fremfor mig, var fordi hun kendte ham og vidste, hvad hun fik derfra, fortalte Casper tidligere i år Realityportalen.

Efter FRederik var det dog Jeppe, der fangede Sidsels opmærksomhed, men den flirt varede kun ganske kort tid efter hjemkomsten, da Jeppe kom til at have sex med Jill, der også deltog i programmet.

LÆS OGSÅ: UHH: Er der et nyt ‘Ex on the Beach’-par?

Samtidig pegede Jeppe på, at Casper og Sidsel også havde sovet sammen og kysset, og den flirt kunne man se udvikle sig i programmet ‘Efter X’ for få uger siden, hvor de to delte hede kys, da deltagerne mødtes til en fest. Romancen varede dog ikke længe, og nu svirrer rygterne om hvorfor.

Jeg var IKKE for glad for Sidsel

Nogle mener nemlig, at Casper har været for glad for Sidsel og derfor følte sig nødsaget til at slå op. De rygter maner Casper dog til jorden i en Instagram-story.

– Der er rigtig mange, der har spurgt ind til Sidsel og mig og om, hvorfor jeg stoppede det. Der er mange, der har spurgt, om jeg simpelthen var for glad for hende, og om det var derfor, jeg stoppede det med hende. Det er absolut ikke grunden, og det ved hun også godt, fastslår Casper i storyen, og overfor Realityportalen uddyber han:

LÆS OGSÅ: ‘EOTB’-Sidsel efter drama med Frederik: Jeg overreagerede for vildt!

– Jeg stoppede det med Sidsel, fordi jeg ikke havde følelser for hende eller var forelsket i hende. Jeg kunne mærke, hun fik følelser for mig, som ikke var gengældt. Det ser ud på tv, at det fordi jeg var for glad for hende, men det passer ikke, og det ved hun også godt! Folk har den opfattelse, fordi Sidsel troede, det var fordi jeg var for glad for hende, selvom jeg har sagt til hende, at det ikke var grunden, og har sagt til hende at jeg ikke havde følelser for hende. Vi sås måske en uge – måske 10 dage, og jeg havde ikke følelserne med, forklarer Casper.

Han understreger desuden, at det heller ikke havde noget at gøre med, at Sidsel skulle tilbringe et halvt år i Kina og rejse kort tid efter, bruddet skyldtes ifølge Casper udelukkende, at han ikke havde følelser for Sidsel.

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået alle ‘Ex on the Beach’-parrene

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.