Nyeste artikler
Se alle
Fie Laursen til Ex on the Beach-premiere den 20. februar 2020. (Foto: Janus Nielsen)

Fie om trusler efter sugardating-reklame: Jeg er knust over at blive hængt ud

Fie Laursens reklame for sugardating fik mange både kendte og ukendte til tasterne. Nu reagerer Fie på den hate, hun får.

I starten af marts kom det frem, at Fie Laursen reklamerede for sugardating, hvilket hun dengang meget hurtigt fortrød, at hun havde gjort, fordi hun har så mange unge følgere på sin profil, som hun gerne vil være et godt forbillede for, men i sidste uge gjorde Fie Laursen det igen.

I et opslag på Instagram reklamerede influenceren for en sugardatingside, hvor man blandt andet kan sælge sine brugte trusser, og selvom opslaget hurtigt blev slettet fra Fies profil, har det skabt stor debat på de social medier, men også Fie selv har mærket folks had til hendes reklame.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde om Fies sugardating-reklame: Det er langt ude

– Jeg må indrømme, jeg er utrolig knust over at blive hængt ud, svinet og truet så meget, som jeg bliver af både ukendte og kendte. Det fremprovokerer min angst, men heldigvis er min familie, venner og kæreste her. Jeg ønsker ikke for nogen at blive behandlet sådan, skriver Fie i en story på Instagram.

Det er tydeligt, at Fie ikke har haft det nemt, efter hun for anden gang vælger at reklamere for sugardating. I et længere opslag på Instagram sætter hun flere ord på, hvordan hun har haft det hen over weekenden.

LÆS OGSÅ: Sarah og Türker er kærester igen: Derfor var forholdet hemmeligt

– De sidste par dage har været fyldt med angstanfald, tårer og endda tvivlen på, om der var plads til mig her i verden. Jeg whiner ikke, jeg erkender og står ved mine følelser og vil italesætte min taknemlighed for jer, som har sendt kærlighed og støtte min vej. Vi lever i en verden, hvor ikke alle kan være enige i, hvad der er rigtigt og forkert. Det er desværre bare sådan, at de, som er uenige, kan finde på at skrive de mest grusomme ting, der kan knuse ens hjerte og skabe tvivl på livet selv. Jeg er så taknemlig for min kæreste, venner, familie og manager, for at minde mig om den Fie, de ser, og som de elsker – og at min sjæl og eksistens ikke defineres med en reklame. Jeg kæmper hver dag lige nu, skal i vide, skriver Fie i opslaget på Instagram.

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Fie Laursen, som ikke har reageret på vores henvendelse.

LÆS OGSÅ: Mikkel om nyt realityhunk: Han bliver højrøvet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.