Nyeste artikler
Se alle
Kim og Laura nåede at bo halvandet år sammen på Vesterbro i København. (Foto: Signe Mørkebjerg)

Først røg forholdet: Nu er kærlighedstatoveringen også væk

Kærlighedstatoveringen er blevet erstattet af et noget mere dystert motiv.

Kærligheden virkede i den grad til at blomstre mellem Kim Novaa og Laura Elley Roebel. Botoxkongen og paradisoen fandt sammen i sommeren 2014, men for lidt over en måned siden var det slut mellem de to.

21-årige Laura og 43-årige Kim nåede kun at være sammen i halvandet år, men ingen af de to var i tvivl om, at det var den helt store kærlighed. Derfor fik Kim lavet en kærlighedstatovering – et hjerte med teksten “L+K”. Men den tatovering er også væk nu og i stedet erstattet af et dødningehoved.

– Det har en meget god symbolværdi. Det er lidt et laughing skull, hvor man kan sige, livet er et kortspil. Han har kort i hatten, og nogle gange har man de rigtige kort på hånden. Nogle gange har man ikke. Nogle gange taber man i det her spil, fortæller Kim Novaa til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Se Kim Novaas kærlighedstatovering til Laura

Mindeligt brud

Kim Novaa har dog ikke fået fjernet kærlighedstatoveringen, inden han fik sit nye dødningehoved.

– Den er stadig indenunder. Ligesom jeg lovede hende, da hun tog hjem til Jylland, at hun altid ville have en lille bitte plads i mit hjerte, fortæller Kim Novaa og slår fast, at bruddet er foregået stille og roligt.

– Vi har haft et meget mindeligt brud. Der ligger meget bag, at vi bryder op, og nogle gange kan man bare ikke nå hinanden, der hvor man skal. Og når man er ung, som hun er, så føler jeg, at man skal prøve nogle flere ting i livet, og så tager man måske nogle forkerte valg, som man sidenhen vil fortryde, siger Kim Novaa om bruddet.

Se flere billeder af de to i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nanna om Tinder: Svært som realitystjerne

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer.