Nyeste artikler
Se alle
Gunnvør til pressemøde på 'Forsidefruerne' (foto: Janus Nielsen)

Forelsket Gunnvør rødmer: Jeg har det rigtig godt

Gunnvør vil helst ikke tale om kærligheden, men følelser kan være svære at skjule.

Tilbage i efteråret blev det klart, at Gunnvør Virgarsdóttir og grevinde Alexandras eks, Martin Jørgensen, havde lidt mere end bare et godt øje til hinanden. Dog har ingen af de to ønsket at be- eller afkræfte, at de er i et fast forhold.

Gunnvør og Martin Jørgensen er meget hemmeligsfulde omkring deres forhold (Foto: Henrik R. Petersen)

Derfor gjorde Realityportalen under pressemødet på den nye sæson ‘Forsidefruer’ også et forsøg på at få en status på kærlighedslivet.

LÆS OGSÅ: Endeligt opgør: Janni og Amalie i møde med konfliktmægler 

– Ja men det er der jo blevet skrevet rigtig meget om, og det morer mig altid lidt. Jeg har ikke så meget at sige, jeg er jo meget privat. Men jeg har det rigtig, rigtig godt. Jeg er rigtig glad, siger ‘Forsidefruer’-baben med et stort smil og blussende kinder.

Hun vil dog ikke sætte ord på, hvem eller hvad der gør hende så glad.

LÆS OGSÅ: Er Amalie og Mikkel sammen igen? 

– Der er ikke noget nyt. Men ja, jeg går ud fra, at du refererer til en bestemt, og jeg ser stadig en. Men jeg har jo bare altid være meget privat anlagt. Det har aldrig været mit ønske at være sådan en, der ytrer mig om, hvordan det går i mit kærlighedsliv.

At 37-årige Gunnvør er et meget privat menneske vil også vise sig i sæson 7 af TV 3’s populære reality-serie ‘Forsidefruer’, hvor hun har valgt, at hendes tre børn ikke skal medvirke.

LÆS OGSÅ: Remee afslører Mathildes overraskende diæt

– Jeg har helt bevidst ikke børn med, fordi jeg har haft brug for, at de ikke skulle være en del af det. Der har været nogle sæsoner, hvor de var for meget med. Det er jo ikke et valg, som de selv kan træffe, og de er ikke i stand til at vide, hvad det indebærer, forklarer hun og og uddyber:

– Så derfor har jeg overvejet nøje, om jeg ville have børnene med eller ej. Og jeg synes, at blandt andet sæson 5 var plaget af enormt meget drama, som ikke er noget, jeg ønsker, at de igen skal være en del af.

LÆS OGSÅ: Ung mor i tårer: Jeg får aldrig en datter 

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.