Nyeste artikler
Se alle
Geggo og Alba (Foto: Privat)

Geggo vil langtidsamme

Selvom Geggo snart starter med at arbejde, så kommer det ikke i vejen for hendes amning.

I starten af juni rundede Geggos datter, Alba, 4 måneder, og i næste uge åbner Geggo og kæresten Cengiz deres egen skønhedssalon, hvor dem smukke reality-babe skal arbejde. Men selvom hun snart er tilbage på arbejdsmarkedet, så kommer det ikke til at påvirke hendes amning af Alba.

– I forhold til amning i salonen er det jo en naturlig ting, Alba og hendes far er jo alligevel med i salonen, så det bliver ikke noget problem. Alba skal ikke passes ude, det er hun faktisk slet ikke blevet endnu, og der går nok noget tid, før vi føler behov for det. Hun er med os, og sådan har vi det bedst, fastslår Geggo.

Lige nu fuldammer hun, og det har hun tænkt sig at gøre, indtil Alba er 6 måneder, ligesom Sundhedsstyrelsen anbefaler, medmindre Alba selv viser stor interesse for mad. Indtil videre er hun dog godt tilfreds med sin mælk.

LÆS OGSÅ: Geggo er blevet vegetar – men hvad med Alba?

Håber på at kunne amme i 2 år

Selvom Geggo begynder at give Alba andet mad, når hun runder et halvt år, så har hun ingen planer om at stoppe amningen. Hun håber på at kunne fortsætte, indtil Alba er 2 år, ligesom WHO anbefaler.

– Ja, jeg vil gerne amme OP TIL 2 år, hvis altså Alba selv gerne vil. På et tidspunkt kan det jo være, hun selv siger fra og ikke vil tage min mælk mere, og det kan jeg jo hverken gøre fra eller til, på det tidspunkt er vi jo også et sted, hvor det højst sandsynligt kun er en hygge nat-tår, hun vil have, siger Geggo og fortsætter:

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Geggos vilde forvandling

– Jeg siger to år, fordi det er der, jeg selv vælger at stoppe, hvis Alba stadig spiser fra mig der. Jeg vil jo absolut aldrig tvinge hende, det tror jeg iøvrigt ikke man kan. Jeg tror på, at modermælk er det bedste et barn kan få.

– Nogle mener, at det kun er morens behov at amme så længe, men lad mig sige det sådan: Jeg vil rigtig gerne farve mit hår og gå igang med at få fjernet tatoveringer igen, og det kan jeg ikke, så længe jeg ammer. Så det er altså kun for Albas skyld jeg gør det, fastslår den stolte mor.

LÆS OGSÅ: WOW: Sådan ser Geggo ud 12 uger efter fødslen

LÆS OGSÅ: Best of Geggo: De sjoveste klip med reality-stjernen

Se hvor stor og smuk Geggos lille datter er blevet herunder:

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.