Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Janus Nielsen)

Gravid ung mor trækker stikket: Stopper i ‘De unge mødre’

'De unge mødre'-deltageren bliver snart mor til to, men den tilværelse får tv-seerne ikke lov til at følge med i.

I lidt mere end to år har tv-seerne fået lov til at følge med i livet hos Simone Pedersen og hendes datter, Emliy. Her har seerne været med til op- og nedture, og Simone inviterede blandt andet seerne helt indenfor, da hun brød med Emliys far, Sebastian, hvor de to efterfølgende havde lidt konflikter, da parrets ting skulle deles.

I den seneste tid er det en gravid Simone, som seerne har fået lov til at følge med hos. Den unge mor venter sit første barn med Kasper. Datteren er sat til at komme til verden midt i november, men ‘De unge mødre’-seerne får ikke lov til at se, hvordan Simone klarer rollen som mor til to.

LÆS OGSÅ: Efter stor skuffelse: ‘De unge mødre’-stjerne venter barn nummer tre

I en spørgerunde på Instagram afslører Simone nemlig, at hun har valgt at trække stikket på deltagelsen i ‘De unge mødre’ – i hvert fald for en stund.

– Jeg holder en pause. Jeg skal lige lave det sidste afsnit her om ikke så længe. Men så har jeg valgt at holde en pause fra ‘De unge mødre’. Jeg skal være mor til to lige om lidt, og jeg ved, at det første år bliver megahårdt. Så jeg har valgt lige at sætte det på pause, siger hun og slår fast, at man derfor skal følge hende på Instagram eller Facebook for at følge med i hendes liv i den næste periode.

– I kommer ikke til at kunne følge mig i ‘De unge mødre’, som situationen er lige nu. Det er en beslutning, jeg har tænkt over i længere tid. Det er en stor beslutning, men det har jeg valgt lige nu.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne taler ud om abort: Jeg ville dø af sorg

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er helt slut med at følge hende i reportageserien for altid.

– Men husk nu, venner, at jeg sagde kun en pause. Det kan godt være, at jeg lige pludselig hopper tilbage på skærmen. Nu må vi se, hvad tiden bringer. Men lige nu vil jeg bare koncentrere mig om at blive mor igen, siger den unge mor.

Her kan du finde Simones Instagram-profil, hvor du kan høre hende svare på en lang række andre spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘De unge mødre’-stjerne skal have lavet bryster

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.