Nyeste artikler
Se alle
'Den store bagedyst' optages i et telt sat op ved Clausholm Slot, som værten Timm Vladimir og dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo står foran (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR).

HER ER DATOEN: ‘Den store bagedyst’ vender snart tilbage

'Den store bagedyst' er inden længe tilbage med en ny sæson.

Nu skal du ikke vente længe, før du igen kan se en gruppe amatørbagere kaste sig ud i at imponere med sit bagværk i ‘Den store bagedyst’. Lørdag den 5. oktober klokken 20:00 har DR1 nemlig premiere på den nye sæson af det populære program. Det fremgår af kanalens sendeplan.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Jasmin afslører tæt forhold med Emil

Timm Vladimir styrer igen løjerne, mens Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen igen er dommerne, der skal imponeres med flotte kager og finde frem til vinderen af 2019-udgaven af ‘Den store bagedyst’.

17-årige Emil Obel vandt sidste års udgave af DR1-programmet, da han som den yngste deltager i ‘Den store bagedyst’-historien formåede at gå hele vejen til finalen og i sidste ende vinde trofæet.

Deltagerne til den nye sæson er endnu ikke præsenteret, men nu ved du altså, hvornår du kan glæde dig til nye afsnit.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-finalist udgiver album

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.