Nyeste artikler
Se alle
Foto: Getty Images

Hollywood-stjerner er blevet bragt sammen af stalker

Emma Stone, 29, og Jennifer Lawrence, 27, blev veninder på grund af en stalker.

Det er de særeste ting, der bringer folk sammen. De to unge Oscar-vindende skuespillerinder, Emma Stone og Jennifer Lawrence, kendte ikke hinanden særlig godt, indtil de blev udsat for samme stalker. Han blev derfor grunden til, at de fik noget at tale om – og i dag er de nære veninder.

Emma Stone fortæller til magasinet W, at hun fik mystiske tekstbeskeder fra en fyr, der kaldte sig Orkesterfyren John. Ikke ubehagelige beskeder, men mere noget med, om hun kunne varme orkestret op for ham, fordi han var forsinket. Det viste sig senere, at Jennifer Lawrence havde modtaget lignende beskeder.

– Han er vel egentlig ikke nogen rigtig stalker, fortæller ‘La La Land’-stjernen.

– Han må have arbejdet i et eller andet studie eller noget, for han havde numre på en masse mennesker.

LÆS OGSÅ: Hollywoodstjernernes skægge forandringer

En dag skulle Emma Stone og Jennifer Lawrence mødes for første gang, og det skulle foregå i Emmas hus. De havde aftalt mødet via sms’er, men på vej hen til Emma slog det pludselig Jennifer, at det måske var Orkesterfyren John, der havde givet sig ud for at være Emma Stone, og at det måske var hans adresse, hun var på vej hen til.

– Så Jen ringede til mig og sagde, at hun bare lige ville være sikker på, at jeg ikke var Orkesterfyren John.

Da de to skuespillerinder opdagede, at de begge ”kendte” denne John, morede de sig meget over det, og det kickstartede deres venskab. De ses ofte, men Orkesterfyren John har ingen af dem mødt endnu.

LÆS OGSÅ:Hollywoodstjerners første løn: En porsche og 10 dollar til mor

LÆS OGSÅ: TV3-lægernes dom: Hollywoods værste plastikmareridt

SAY WHAT: Fræk paradiso har hovedrolle i Hollywood-gyser

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.