Nyeste artikler
Se alle
Ida Søjborg (Foto: Michael Stub)

Ida fra ‘Love Island’: Jeg blev svigtet

Nu fortæller Ida Søjbrog, hvorfor hendes liv ikke altid er så godt, som det ser ud til på Instagram.

For nylig åbnede Ida Søjborg i en insta story op om, at ikke alt er så perfekt og ligetil, som det kan se ud til på overfladen og især på hendes Instagram-profil. Og for tiden ramler flere problemer sammen i ‘Love-Island’-babens verden.

– Jeg har i min barndom oplevet at blive svigtet fra mine forældre. Derfor kan det være svært for mig at stole på folk og lukke dem ind i mit liv. Jeg er ikke særlig god til at have følelser for andre mennesker, siger Ida til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er fremtiden for ‘Familien fra Bryggen’

– Mine forældre blev skilt, da jeg var yngre, hvor jeg boede hos den ene af mine forældre og nærmest ikke så den anden i fem år. De har ikke været så gode til at holde mig ude af konflikterne, uddyber hun.

‘Love Island’-baben fortæller, at hun selv har været i mange usunde forhold, og at hun kan se, at forholdene ligner forældrenes forhold.

– Jeg ville helt sikkert ønske jeg havde haft en anden barndom, men sådan er det ikke – jeg prøver bare at sige, at jeg vil gøre det anderledes end dem, fastslår Ida.

LÆS OGSÅ: Efter Umuts exit: Alle ‘Vild med dans’-parrene har mærket hadet 

Knas i venskaberne

For tiden mærker Ida en form for identitetskrise. Hun tænker meget over, hvordan hun gerne vil være, og hvad hun vil med sit liv. Det har ændret hende blandt andet til at blive mere selvstændig, men der er desværre en bagside af medaljen.

– Nogle af mine ældste venskaber er der knas i. De føler, at jeg har ændret mig til en dårlige udgave af mig selv, mens jeg føler det modsatte. Det er nogle personer, jeg aldrig kunne forestille mig at leve uden, så det er lidt hårdt, når der er knas på linjen, siger hun.

Udover konflikter med sine tætte venner, står Ida foran at skulle flytte for fjerde gang på ét år.

– Men jeg har det altså også godt. Nogle dage er bare tungere end andre, understreger hun.

LÆS OGSÅ: UH! Amalie viser kæresten frem

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.