Nyeste artikler
Se alle
Irina fra 'Beauty Bosserne' og kæresten Morten (Foto: Bo Nymann)

Irina er hovedperson i ny serie

Irina har lavet en ny serie på YouTube, hvor hendes forlovede er hendes første gæst til en snak om hans tidligere alkoholmisbrug.

Senere i år skal Irina Olsen fra ‘Beauty Bosserne’ giftes med sin forlovede Morten ’Faustix’ Olsen. Men for at nå dertil har parret først skullet over nogle betydelige bump på vejen igennem deres forhold. For halvandet år siden brød de nemlig deres første forlovelse, fordi Morten havde opbygget et alkoholmisbrug, der til sidst ødelagde forholdet.

Bruddet var dog det, der skulle til, for at Morten endegyldigt lagde alkohol på hylden. Omkring et halvt år senere gav de forholdet en chance igen. Nu har han været ædru i over et år, og med misbruget på afstand har Irina og Morten valgt at tage snakken op om, hvad de gennemlevede, mens det var værst og i tiden efter, i en ny serie på YouTube, der hedder ’Irina’s Taletid’. Her er Morten Irinas første gæst i den varme stol.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her frier Morten til Irina

– I min ‘Irina’s Taletid’-serie vil jeg gerne tage nogle emner op i forlængelse af det, som jeg taler om på min IG (Instagram, red.). Noget som mange af os måske går og tænker over eller døjer med. Svære ting og bare aktuelle ting. Jeg vil gerne selv bruge min taletid på mine tanker og også give taletiden til andre via samtaler med mennesker omkring mig og mennesker med livsoplevelser, skriver hun om det nye projekt på sin YouTube-kanal.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten er sammen igen: Jeg har stadig ikke tilgivet, at…

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Nicklas fra ‘Ex on the Beach’ smager alkohol for første gang i sit liv.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten åbner hjemmet: Kom helt tæt på kendisparret

Får enormt mange henvendelser

I seriens første offentliggjorte og meget ærlige afsnit, der er næsten 18 minutter langt, fortæller Irina og hendes kommende mand, at de begge får enormt mange henvendelser fra folk, som selv har haft et misbrug tæt inde på livet. Enten fra pårørende eller fra folk, der selv kæmper med et misbrug. Derfor vil de nu tale ud om det.

LÆS OGSÅ: WOW! For 2500 kroner kan du lære ALT fra Irina

I videoen gør parret meget ud af at understrege, at deres oplevelser og erfaringer med Mortens misbrug ikke nødvendigvis er en facitliste, som andre skal eller kan følge, men de håber, at deres historie vil hjælpe andre med at føle sig mindre alene med deres misbrugsproblem.

– Mit bedste råd er, at du ikke kan tvinge noget ned i halsen på folk. Du kan ikke gå til dem og være sur og sige ’kan du ikke forstå det, kan du ikke se det, du er ved at ødelægge dig selv’ og sådan noget. Fordi vedkommende ved det godt, men alkoholikere synes ikke, at konfrontation er fedt, fortæller Morten i videoen.

LÆS OGSÅ: Irina indrømmer: Jeg glemte at hente min datter

– Når det samme gentager sig, og nogle gange i rigtig lang tid, så kan man næsten ikke kontrollere sig selv. Man ender med at blive sur, og det gør det værre. Jeg kan tydeligt huske, at hver gang jeg blev sur, så gjorde det kun tingene værre, men det var svært ikke at blive det, forklarer Irina om den onde spiral, som parret var havnet i.

LÆS OGSÅ: WOW: Realitybabe har smidt 45 kilo og fundet kærligheden

I over et år har Morten ikke rørt ved alkohol, selvom det er svært at undgå i kraft af hans arbejde som DJ. I videoen fortæller han, at det er enormt skræmmende at se, hvor påvirkede folk kan være, mens han optræder ædru. Men det er vigtigt at huske på, at det er en sygdom, slår han fast.

–  Om jeg skal drikke et glas rødvin med Irina om et par år, det ved jeg heller ikke. Men jeg føler i hvert fald lige nu, at det går så godt, og jeg tænker ikke på alkohol, siger Morten, der engang i mellem nyder alkoholfrie øl.

Det vides ikke, hvem der er næste gæst i Irinas nye program, eller hvor mange programmer der kommer i alt, men første program kan ses herunder.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche forsøger IGEN at sælge Geggos ring

Se hele første afsnit af Irinas nye serie herunder.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.