Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Michael Stub)

Irinas smertehelvede: Nu er der endelig svar fra lægen

Efter mange måneder i smerte har reality-baben nu endelig fået svar på, hvad der er galt med hendes hofte.

De sidste par år har bestemt ikke været nemme for realitystjernen Irina Olsen. Foruden at hun har kæmpet med sin forlovede Morten Brangstrup Olsens alkoholmisbrug, som for nyligt endte ud i, at parret gik hver til sit, har hun også haft konstante voldsomme smerter.

Tilbage i september fortalte Irina, at hun døjede med voldsomme led-og hoftesmerter efter de mange år som skøjteprinsesse. Smerterne var til tider så slemme, at hun ikke kunne hverken gå eller ligge stille, og derudover hjalp ingen smertestillende på problemet.

LÆS OGSÅ: Irina afslører: Jeg startede året med en abort

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Derfor havde hun været til en lang række undersøgelser på hospitalet, hvor hun fandt ud af, at hun havde hoftedysplasi (underudviklet hofteskål), som er medfødt. Nu, knap fire måneder senere, er der endelig kommet svar fra lægen omkring, hvad der skal ske, så Irina kan få det bedre:

– Her tre måneder senere var jeg til et mere detaljeret røntgen, og jeg fik taget fem billeder i alt. Det er de sidste røntgenbilleder fra alle vinkler, så man er helt sikker på situationen. Lægen smed røntgenbilledet op og målte vinkler og afstand med lineal, spurgte mig om forskellige spørgsmål og kom hurtigt til sagen – det var tydeligt, at jeg havde underudviklet hofteskål, og der var allerede slid, så han tilbød mig operationen på Rigshospitalet, fortæller Irina på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Familien fra Bryggen’ holder lang pause

LÆS OGSÅ: Irina taler ud om Mortens misbrug: Det har været ren helvede

– Jeg har en dårlig periode med min hofte lige nu, og den gør ondt hver dag. Jeg er kun 30 år, og jeg kan ikke gå med de her smerter. Som han sagde til mig, så vil der kun komme mere slid, og det kan man så udskyde med operationen, så jeg takkede ja til den. Han bekræftede mig i, at det var det rette valg, og at succesraten hos dem på denne operation er 87 procent. Havde jeg ikke haft så mange smerter i den, så havde jeg måske udskudt det, men på den anden side bliver min situation ikke bedre – kun omvendt. Jeg står som nummer 51 i køen på operationen, og det er cirka et halvt års ventetid, hvilket faktisk passer perfekt med alle mine projekter i år, for lige nu kan jeg slet ikke overskue en operation, så jeg skal lige forberede mig mentalt på den.

SE BILLEDET: Linse med ny, ulovlig tatovering

LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.